Hvis du ikke kan få nok af ’Tiger King’ og spændt venter på den teasede fortsættelse af den sensationelle historie om Carol Baskins indblanding i sin mands forsvinden, kan en halvanden times dokumentar om tigerkongen Joe Exotic måske hjælpe lidt utålmodigheden.
I dokumentaren ‘The Life Exotic’, der kan ses ganske gratis på YouTube, vises Joes liv i årene op til at alt gik galt og han komplet ruinerende sig selv, som resultat af sin mislykkede bekæmpelse af ærkefjenden Carol.
Dokumentaren er lavet af den forholdsvis ukendte dokumentarist og altmuligmand J.D. Thompson, der spøjst nok senere har skrevet musikken til ’Tiger King’-serien.
Thompson skulle angiveligt have lånt 10.000 kr. af sin mor, for at få råd til at indspille dokumentaren om Joes liv, som det altså så ud i 2016, før han hyrede en lejemorder til at skaffe Baskin af vejen.
I ’The Life Exotic’ forsøger Joe stadigvæk at leve op til det løfte han afgav sin afdøde bror og gør hver dag sit bedste for, at få parken til at køre så optimalt som muligt.
Den mere afdæmpede tone i filmen står i klar kontrast til ’Tiger King’, der er blevet kritiseret af både medvirkende og til dels også skaberne bag for at være for sensationspræget.
’The Life Exotic’ er derfor nok et kig værd, hvis man vil blive klogere på Joes utrolige liv, før alt the murder, mayhem and madness.