Korallreven

Svenskerdrengene i Korallreven har varmet op til deres debutalbum på lidt usædvanlig vis. Tre gennemarbejdede mixtapes har fungeret som musikalske appetizers, og kigger man på indholdet i disse, bliver det en del nemmere at gennemskue duoen, hvis ene halvdel også gør sig i The Radio Dept.. Her er nemlig både længselsfuld svenskerpop fra jj og Taken By Trees, hysteriske trommespor i form af Salem og diverse r’n’b-mutationer samt drømmepop fra nær og fjern inklusiv Cocteau Twins og Memoryhouse.

På den anden side af sandstranden finder man så Korallreven, hvis groovy og eksotiske shoegaze-melodier passer som vodka i vandmelonen ind i slipstrømmen af svenskernes i forvejen sydlandsglade popmølle, der i vanlig stil krydres med hiphoptrommer en masse.
Dog er det som om, at der mangler noget. Det kunne være sammenhæng, da flere af pladens numre nærmer sig stiløvelser i at kombinere inspirationsøen Samoas kirkekor med hjemlandets storladne synthpop. Eller flere af de rendyrkede hits, som Korallreven flasher med numre som ‘The Truest Faith’, den piano-befængte ‘Honey Mine’ med den altid fremragende Victoria Bergsman på vokal og ‘Loved-Up’s ekstremt lækre dagdrømmende synthpop.

For ikke at nævne at folk som jj, Air France og The Radio Dept. allerede har perfektioneret hver sin del af den lyd, duoen prøver at sætte sammen. Men så har man altså også de ekstremt kritiske briller på. Korallrevens debut er oftest spændende, og det meste af tiden et yderst behageligt lyt. Men så heller ikke mere.