Pusha T
Der ligger en underlig og lidt trist symbolik i, at denne skives med afstand stærkeste skæring netop gæstes – og totalt domineres – af Tyler, The Creator. At Odd Future-kaptajnen ofte udpeges som selve personificeringen af hiphoppens fremtid, mens Pusha T og hans bror i Clipse samtidig er synet hen i en (næsten) glemt fortid, er ‘Trouble on My Mind’ en fed, men pinefuld understregning af.
Pusha T’s andet album på bare et halvt år kan både anklages for at være ligeglad med sin lytter, eller bare det niveau som hovedpersonen nu en gang aktuelt besidder. Under alle omstændigheder er det ganske bemærkelsesværdigt, hvor ligegyldig Pusha T lyder sammenlignet med de tidlige Clipse-dage, hvor han og Malice sørgede for at sikre Pharrell Williams bare lidt af den street cred, The Neptunes så tydeligt manglede i deres erobring af forstadsamerika.
Men hvad er der så sket? Pusha har tilsyneladende forelsket sig i at lyde som en hvilken som helst tilfældig big label-rapper anno 2011. Et upersonligt flow der i den grad mangler sin gamle flabethed og glimt i øjet, og firkantede produktioner der forventeligt nok er lækkert serveret, men hvor kreativiteten og det eventuelt uventede indslag udebliver. Et klasseeksempel på indifferent professionalisme der hverken formår at frembringe smil eller tårer, men som stadig er fortærelig, fordi vores ven – selv i 2. gear – er mere kalorieholdig end gennemsnitsrapperen.