Hvor skal man starte?
Kanye West er i slutspurten af det amerikanske valg, hvor han desperat kæmper for at overtage tronen i det Hvide Hus. Han har samtidig gang i en større fejde med sit pladeselskab, og så havde han altså tid til at fortælle om (næsten) alt mellem himmel og jord i den tre timer lange podcast hos Joe Rogan – men musikken spiller tydeligvis stadig.
For nu er der landet et remix af sangen ‘Nah Nah Nah’, som Kanye først delte et fragment af på Twitter som fejring af en meningsmåling, der så viste sig at være falsk.
Remixet er gæstet af DaBaby, som i øvrigt også har støttet Kanye i hans politiske eventyr, samt 2 Chainz.
Remixet er endnu ikke officielt udgivet og kan ikke findes på streamingtjenester. Men vi satser på, at det her er den endelige version.