Barselona overgik sig selv i Store Vega
Armene i vejret, smæk på røgmaskinen og guitardistortion for fuld smadder: Dét er opskriften på den perfekte åbning af en rockkoncert, og den fulgte Barselona til punkt og prikke torsdag aften i Store Vega.
Selv om det siddende publikum af gode grunde ikke rigtig kunne smadre med på samme rockstjerneniveau, nåede åbningsenergien ud i alle afkroge af salen, da bandet lagde ud med ‘Endeløse drømme’ fra deres nye album ‘1 dag er vi 1 minde’.
»Fuck hvor er I pisse nice!«, lød det fra en glad Rud Aslak på scenen, og så vel som Barselona var høje på publikum, lige så høje var publikum på Barselona. Med god grund.
For Aslak, makkeren Rasmus Theodor og deres liveband overgik sig selv i karisma, energi, musikalitet og overskud i den time, koncerten varede, hvor bandet kom igennem både nyt repertoire og ældre sange, der efterhånden er blevet klassikere i Barselona-regi.
Særligt midterdelen var præget af ‘1 dag er vi 1 minde’-sange, som den vuggende ‘Min eneste rus’ og ‘Landsby’, der med sit storladne omkvæd skabte en episk stadionstemning og sendte sitrende gåsehudsfornemmelser ned ad nakken på undertegnede.
Jeg overværede desværre ikke Barselonas debutkoncert på Roskilde Festival i 2017. Men til gengæld har jeg fulgt nøje med og oplevet bandets udvikling fra et lillebitte pakket rum på Loppen til sidste års koncert på NorthSide og altså nu i Store Vega, hvor bandet også spillede for et år siden.
»Der er sket en del siden sidst, som har gjort det rigtig bøvlet for os allesammen«, sagde Rud Aslak på et tidspunkt med hentydning til Covid-19-pandemien. Men jeg skal også love for, at der derudover er sket meget for Barselona som band, der har fået en helt anden energi og en langt mere inviterende scenetilstedeværelse, end jeg før har set.
I Store Vega balancerede Barselona perfekt mellem alvor og humor, og der var både plads til seriøst rørende øjeblikke, som da Rud Aslak og Rasmus Theodor spillede ‘På vingerne’, og knap så alvorlige situationer, som da Aslak pointerede det komiske i, at Theodor havde iklædt sig en kæmpestor minkpelshue. Som frontmand var Rud Aslak virkelig i sit es, han sang fejlfrit og inderligt, og når han bevægede sig roligt rundt på scenen, kunne ens øjne ikke slippe ham.
Aftenens musikalske højdepunkter kom hen mod koncertens slutning, hvor Barselona først spillede en nedbarberet, tænksom version af ‘Vi er her ikke for evigt, men vi er her lidt endnu’ og derefter en helt vildt smuk klaverversion af bandets titulære gennembrudshit, ‘Barcelona’. Her fik Rasmus Theodor virkelig flekset sine evner som pianist, og han gav sangen en utrolig fin intro, som man kommer til at sukke efter at få en indspilning af.
Koncerten blev afsluttet af den euforiske ‘Bankende Hjerter’, og da sangen tonede ud, var der ingen tvivl om, at Barselona havde begået en af deres stærkeste koncerter til dato.
Kort sagt:
Med en anderledes energi og en inviterende tilstedeværelse lykkedes det Barselona at give en fuldstændig blændende koncert.