TEMA – 10 år med ‘My Beautiful Dark Twisted Fantasy’: Den 22. november kan Kanye Wests magnum opus fejre 10-års jubilæum. Vi hylder det skelsættende mesterværk med en række artikler i løbet af ugen – følg løbende med HER.
Kanye Wests mesterværk er én stor sammenkogt ret af producere, rappere og sangere, der blev fløjet ind til studiet i Honolulu.
De var der allesammen med ét formål: At hjælpe Kanye med at sammensætte det komplekse, overrumplende og selvransagende album, ‘My Beautiful Dark Twisted Fantasy’ endte med at blive.
Det vrimler med gæster på albummet: Både dem, der decideret er krediteret på tracklisten, og alle dem, der bidrager med lidt kor eller et par linjer og kun kommer frem, hvis man dykker dybt ned i Genius. Én ting er sikkert: Kanye kunne ikke have gjort det her alene.
Men hvem endte med at komme med de stærkeste bidrag? Og hvem falder igennem?
Vi har kåret de bedste og værste gæster på jubilæumspladen ‘My Beautiful Dark Twisted Fantasy’.
De bedste #1: Nicki Minaj på ’Monster’
Hvad kan man sige om Nicki Minajs legendariske ‘Monster’-vers, som ikke allerede er blevet sagt? Ikke meget, for det her er uden tvivl et af de stærkeste gæstevers i hele det 21. århundrede.
Minaj var allerede godt på vej, men det her var linjerne, der gjorde hende til superstjerne. Og med rette: Det er f-u-l-d-s-t-æ-n-d-i-g vanvittigt, hvordan hun på Oscar-værdig vis skifter mellem personligheder, sindsstemninger, flows og stemmer.
»You could be the king, but watch the queen conquer«.
De bedste #2: Rick Ross på ’Devil In a New Dress’
»Da jeg indspillede verset for første gang, kom Kanye ind, hørte det og fortalte mig, at jeg kunne gøre det bedre. Så skrev jeg et andet, og det andet vers, jeg skrev, er det, du hører på albummet«.
Ovenstående er Rick Ross, der fortæller om sit vers på ‘Devil in a New Dress’. Citatet siger noget om den kollektive tone, ‘My Beautiful Dark Twisted Fantasy’ blev skabt i, men understreger også, at Kanye skubbede alle sine mange samarbejdspartnere til at levere deres allerbedste i denne her proces.
Og ja, har du nogensinde hørt Ross bedre end her?
De bedste #3: Pusha-T på ’Runaway’
Midt på ‘My Beautiful Dark Twisted Fantasy’s emotionelle centerstykke finder man Pusha-T, der i skabelsesprocessen blev presset af Kanye til at være »mere douchebag, mere douchebag, mere douchebag!«.
Hans svar er et relativt kort, mens millimeterpræcist vers, der starter med denne her: »Twenty-four seven, three sixty-five, pussy stays on my mind«. Hvorefter Pusha i klassisk ‘Runaway’-stil rapper om, at man skal stå ved og leve med sine fejl og mangler.
De bedste #4: Justin Vernon på ‘Lost in the World’
‘Lost in the World’ sampler Bon Ivers ‘Woods’, men Justin Vernon selv kigger også forbi dette afsluttende track; kulminationen på ‘My Beautiful Dark Twisted Fantasy’s indre ransagelse, hvor Kanye synger om at føle sig fortabt i verden.
Og dén følelse – formidlet på ekstremt storladen vis – havde ikke været den samme, hvis ikke autotunede Vernon havde croonet løs i baggrunden. Et perfekt eksempel på, hvordan Kanye på det her album samlede så mange små tråde til noget ekstraordinært – og hvordan mange af de her små brikker rent faktisk er dem, der får puslespillet til at gå op.
De bedste #5: RZA på ’So Appalled’
‘So Appalled’ er det mest gæstepakkede track på ‘My Beautiful Dark Twisted Fantasy’, og mens både Pusha-T og CyHi the Prynce gør det strålende, så er det altså RZA, der stjæler billedet.
Og det er ikke fordi, Wu-Tang-frontmanden kommer på banen med et langt vers, der strukturelt og flowmæssigt sætter de andre på plads. Nej, RZA har kun et mindre omkvæd på det næsten syv minutter lange track, men den attitude, han bringer til bordet, blæser dig bagover.
Han syder og sprutter i en sådan grad, at man får lyst til at sige ‘undskyld’, selv om man ikke har gjort noget.
De værste #1: Fergie på ’All of the Lights’
Hader jeg de her fire linjer bare fordi, det er Fergie, der synger dem?
Der ligger både en kognitiv og psykologisk diskussion og venter lige dér, men sandheden er, at jeg i mange år slet ikke vidste, at det var Black Eyed Peas-sangeren, der stod bag det tekststykke, der starter med »Unemployment line«. Og jeg hadede altså også linjerne før dén åbenbaring.
Den karikerede levering falder ganske enkelt helt igennem. Og så er det ret sigende, at den officielle musikvideo faktisk er uden det tekststykke. Så på Youtube er sangen altså både censureret for stødende ord og Fergie.
De værste #2: Jay-Z på ’Monster’
Lige så overlegen Nicki Minaj er på ‘Monster’, lige så kikset er Jay-Z.
Tidligt i Kanyes diskografi leverede Jay stærke vers på sange som ‘Never Let Me Down’ og ‘Diamonds From Sierra Leone’, men på ‘Monster’ bliver mentoren degraderet til comic relief.
Jay-Z lyder så forceret her. Helt uden punch til at formidle den monsterstatus, han så gerne vil. Og når han mod slutningen af verset erklærer »Loooove, I don’t get enough«, så kan man virkelig ikke andet end at tage sig til hovedet.
De værste #3: Chris Rock på ’Blame Game’
Ja, der er noget ekstremt Kanye-agtigt over den skjulte selvforherligelse, der gemmer sig i Chris Rock-karakterens monolog. Men det er også et stykke, som overhovedet ikke passer ind på ‘My Beautiful Dark Twisted Fantasy’.
Kanye brugte meget de her lidt komiske skits på sine tidlige udgivelser, men midt i det emotionelle kaos, der omkranser det her album, har man bare ikke brug for en overgearet Chris Rock. Han hiver én ud af den ganske intime stemning, som både John Legend og det eksemplariske Aphex Twin-sample har fået skabt på ‘Blame Game’.