Johnny Cash

Det er svært at tro. Men der er stadig guldklumper at hente op fra Cash-minens dyb. Guldminen er tilsyneladende uudtømmelig.

Manden i sort er efter sin død i 2003 genoplivet som gulddreng for pladeindustrien, og aktiviteten i mineskaktens gemmer har været på grænsen til gravskænding. Genudgivelser, opsamlinger og sjældenheder er sprøjtet ud, men utroligt nok har bundniveauet været nærmest kronisk højt. Således også på ‘Live from Austin, TX’.

Året er 1987, og Johnny Cash har parkeret i tourbussen i Austin, Texas. Her optræder han i tv-showet ‘Austin City Limits’, en datidens MTV Unplugged, hvor stjernerne optrådte for et beskedent publikum i intime rammer for snurrende kameraer.

På det tidspunkt er Cash bare ikke på højdepunktet af karrieren. Pladeselskabet gennem 28 år, Columbia, har droppet ham, og mødet med Rick Rubin og det triumferende comeback på deres American Recordings, har han endnu til gode. Alligevel skuffer Cash ikke på scenen i Texas. Det er han ganske enkelt for stor en showman til. I stedet bruges den 50 minutter lange tv-koncert til at gøre hele USA opmærksom på, at manden i sort stadig gnistrer.

Med ‘Ring of Fire’ bragende mod publikum gør Cash entre efterfulgt af de fire legendariske ord »Hello, I’m Johnny Cash«. Og så bliver der ellers prikket hul på hitkataloget med ‘Folsom Prison Blues’, ‘I Walk the Line’, ‘ Long Black Veil’ og ‘Sunday Mornin’ Comin’ Down’ i et show, som siden er fremhævet blandt Cashs bedste tv-optrædener. Heldigvis byder koncerten også på sjældenheder. Stærkest en eminent coverversion af John Princes ‘Sam Stone’ om den heroinjunkende krigsveteran, der ser livet smuldre væk i stoffer. Akkurat som Cash selv.

‘Live from Austin, TX’ er Cash i sit es, helt tæt på publikum, med gnister i både støvler og stemme. Endnu en lille guldklump er hentet op fra minen.