Jan Jelinek

Igennem en årræke har Poles pladeselskab, ~scape, været blandt den elektroniske musiks absolut mest interessante, og lige fra starten har den tyske producer Jan Jelinek været en af dem, der har kunne tage allermest af æren. Det er han stadig, men siden hans første, mesterlige albumudgivelse ‘Loop-finding-jazz-records’ er der sket meget.

Muligvis fordi han får afløb for den del af sin kreativitet igennem sit Farben alias, har Jelineks plader under det borgerlige navn mistet den klikkende, beatdrevne fremdrift, der prægede de første plader, og det nyeste album, ‘Tierbeobachtungen’, er endt som hans absolut mest indadvendte og vanskeligst tilgængelige til dato. ‘A Concert for Television’ byder lytteren indenfor i et univers, der ligesom tidligere bygger på masser af loopede organiske instrumenter, men hvor alt i lydbilledet flyder sammen til en næsten ambient-lignende masse.

Resten af albummet fortsætter i samme dur. Den samme optagelse loopes i hvad der føles som evigheder, og den puls, der opstår gør det på hele albummet ud for deciderede rytmer. Det er den droneagtige struktur, der sammen med Jelineks mørke, skrabede lydeunivers gør det til lidt af en opgave at lade sig fange af ‘Tierbeobachtungen’. Umuligt er det nu ikke, og selvom man godt kan savne noget af det spræld, der gjorde ‘Loop-finding-jazz-records’ fantastisk, så vinder Jelineks produktioner lidt i den anden ende ved at være blevet mindre syntetiske.