Christopher Willits

Når efteråret kryber ind under din vinterjakke, og november føles 400 gange længere end alle andre måneder, så er du ved at være depressivt moden til en eskapistisk tur til drømmeland. Krøl dine ører sammen i fosterstilling og sut beroligende på dine høretelefoner, mens du skifter brune efterårsblade ud med ambient lydlandskaber.

Den californiske guitarist Christopher Willits har gået en kærlighedssyg slingretur langs stranden på en tåget efterårsdag, og ladet de skvulpende bølger finde vej til et efterårs-strand-univers, som han kalder ‘Surf Boundaries’. Det er godt til årstiden, men forsvinder nok, når solen titter frem igen.

Christopher Willits har en masteruddannese i Electronic Music fra Mills College i San Francisco, og den akademiske lyst til avantgarde har fundet vej til alle Willits udgivelser, også ‘Surf Boundaries’ – og det er skam sagt positivt. Hvis man tænder på samplede guitarlyde og lystigt svælger i tillægsord som svævende, drømmende, filmisk, æterisk og hypnotisk surreel, så kan man bygge et godt venskab med Willits.

Pladeselskabet Ghostly International kalder det en blanding mellem ambient, shoegaze, jazz og noise. Ambient er vist dækkende. De kunne også have skrevet, at det lyder som om, at guitar og elektronørden Willits har bredt et lydtæppe ud, og inviteret Brian Eno og en vinterdeprimeret Björk til at spise sushi på en strand nær San Francisco – hvor der en gang imellem dukker en care-free surferdude op og siger, at alt er happy og swinging. I længden bliver det dog en smule for new age-agtigt og nogle gange endda en smule kedeligt. Og når november er væk, så river jeg personligt stikket ud og lever lidt i den virkelige verden igen.