Forward, Russia!

Det sidste års tid har det nærmest været en sikker opskrift på succes for engelske bands, hvis man kom fra de nordengelske industribyer, at lave postpunkinspireret, dansabel indie og finde deltagere til sine musikvideoer på Myspace.

Det er en opskrift som Forward, Russia! har fulgt til punkt og prikke, hvilket har fået den britiske musikpresse til at gå i selvsving over bandet. Bandet spiller højspændingspunk-funk der blander den kaotiske sangstil fra The Rapture med en mere punket udgave af Bloc Partys melodier. Til denne grundsubstans tilsættes lige dele råbekor, guitarstøj og trommetorden, og pladen pyntes med artrock-glasur, matchende band t-shirts og sange der konsekvent har talord i stedet for titler.

Jo, det er fristende at smide Forward Russia! hen i ‘been there, done that’-kassen, men de får faktisk noget både friskt og dansabelt ud af de mange velkendte ingredienser. Det er iørefaldende, tight og godt udført og især singlerne ‘Twelve’ og ‘Nine’ gør den engelske hype forståelig. På disse numre finder de den rigtige balance mellem de knivskarpe guitarfigurer og trommernes hæsblæsende løb ud over stepperne, og bandets energi kan bedst sammenlignes med et børnehavebarn med sukkerchok.

Desværre formår de fire fremadstormende russere fra Leeds ikke at variere deres udskejelser igennem de 11 numre på ‘Give Me a Wall’. De har fundet én opskrift og den holder de sig til hele pladen igennem, hvilket ærgerligt nok giver den sidste halvdel af pladen en bismag af gentagelse.