The Black Neon
Der er mange forskellige fisk i den engelske pop-fiskedam, men der er med garanti ingen, der er magen til enmandsprojektet The Black Neon.
Albummet er en blandet, betagende og til tider besværlig oplevelse, hvor helheden skal findes i den overordnede stemning snarere end i de enkelte sange. ‘Arts and Crafts’ er båret af melankolien fra start til slut, men sangene strækker sig fra det håbefulde og drømmende til det faretruende og rå. Musikken blander med løs hånd psykedelisk syrerock, ‘Twin Peaks’-stemning, countryguitarer og electronica a la Air. Henover denne blanding ligger den lyse, luftige og svært dechifrerbare vokal, der blander sig med musikken som et ekstra instrument.
Melodierne svinger fra næsten ikke eksisterende toner til buldrende, anmassende glamrockrytmer. Det er de sidstnævnte, især i form af singlen ‘TX81Z’, der gør, at man hører pladen til ende første gang, mens de mere svævende sange kræver en del tid, før man bliver grebet af stemningen.
Lidt under halvdelen af albummets ti skæringer består af rent instrumentale numre, der er spændt ud mellem den pudsige gameboy-bippende og klaverbårne åbner ‘Ode To Immer Wieder’ og det uheldssvangre storbysoundtrack ‘The Exit’, der lukker albummet. Det er desværre også kun disse to, der er rigtigt interessante, resten er rent fyld.
Hvis man ellers har tålmodigheden til det, kan det sagtens anbefales at tage en pause fra fiskedammens normale favoritter og kaste sig på hovedet ned til den sorte neonfisk.