Head Automatica

Da Head Automatica stak hovedet frem for første gang, var bandet mest af alt et samarbejde mellem sanger Daryl Palumbo og superproduceren Dan the Automator. Sidstnævnte er på gruppens andet album forsvundet ud af ligningen sammen med den elektronisk inficerede rock.

Ind i billedet er der til gengæld kommet masser af traditionel powerpop-rock’n’roll, og man skulle tro, at det var gode gamle Elvis Costello, der havde indtaget både sangskriver- og producerrollen. Stort set hele albummet lyder, som noget Costello kunne have begået tilbage i starten af 80’erne.

Den energiske og meget britiske lyd med 60’er-beat og klassisk bas-tromme-guitar besætning fungerer langt hen ad vejen rigtigt godt. Selv om der er spor af den gamle elektroniske flirt, er det god, gammeldaws sangskrivning, der gør ‘Popaganda’ værd at opleve. Det er godt musikalsk håndværk, smittende energi og gode melodier, hvor især førstesinglen ‘Graduation Day’ og ‘Nowhere Fast’ er svære at få til at forlade øregangene igen.

Hvor melodierne er upåklagelige, men en smule tilbageskuende i deres helhed, er Palumbos stemme derimod projektets akilleshæl. Han lyder som en amerikansk tyggegummipunker i forgrunden for et ældre britisk rock’n’roll orkester. Men ser man bort fra vokalen, er ‘Popaganda’ et oplagt soundtrack til en omgang kinddans med din nye sommerkæreste.