- Hvad bilder denne Roskilde-aktuelle artist sig ind med den albumtitel?
- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
The Czars
Dyb melankoli og en egen afpillet skønhed har altid kendetegnet amerikanske The Czars’ alternative country/pop/rockmusik. Coverpladen ‘Sorry I Made You Cry’ er ingen undtagelse. The Czars, eller rettere sanger John Grant, der holder fanen højt efter et regulært mandefald i gruppen, fortolker sange af og med koryfæer som Patsy Cline og Chet Baker og finder også lejlighed til at kigge på blandt andre ABBA og Tim Buckley.
Det er i særdeleshed Grants engagerende og ofte meget smukke stemme, der tager stikkene hjem. Forestiller man sig et – fuldstændig platonisk, selvfølgelig – stævnemøde mellem Chris Isaak, Torsten ‘Furious Jane’ Larsen og førnævnte Bakers vokaler og sindelag er man inde på noget at det rigtige.
Det emmer af heartbreak og mørklagt nightclub, hvor forsømte hjerter og sjæle mødes over en Lucky Strike, hvis glød er det eneste lyspunkt i et dead end-liv. Det er ekstremt smagfuldt, indfølt og veludført i al sin tilbageholdte minimalisme. Lidt for tilbageholdt til tider – især når det gælder gamle klassikere som ‘My Funny Valentine’ og ‘You Don’t Know What Love Is’. De er skam fint, inderligt og oprigtigt fortolket, men også lovlig statiske og troskyldige over for forbillederne. Så er det straks lettere at få øje på pointen med de fremragende versioner af ABBAs ‘Angel Eyes’ og Tim Buckleys ‘Song to the Siren’. Her tillader Grant sig selv friere spillerum og skaber nye følelser i friktionsrummet mellem original og nyfortolkning.
The Czars. 'Sorry I Made You Cry'. Album. Bella Union/Bonnier Amigo.