Nobody & Mystic Chords Of Memory
Der er en behagelig tryg, men også overraskende sær stemning på ‘Tree Colored See’. Med en perlerække af lysende og intense ‘feel-good-but-a-little-sad’-melodier trænger dette album sig helt tæt på, og bliver lynhurtigt en god allieret på stort set hvilken som helst gåtur gennem byen (eller skoven), men den aparte blanding af indiefolk, udsyret electronica og sporadiske hiphopbeats gør samarbejdet mellem Nobody (Elvin Estella) og Mystic Chords of Memory (Christopher Gunst og Jen Cohen) til mere end blot en lækker lytter – udgivelsen er ligeså meget en overlegen opvisning i den form for musiksnedkeri, der på forunderlig vis lader det bestandige krydse det flygtige.
Man kommer faktisk til at tænke på Animal Collective og deres tværvævede tæppe af virkemidler, man ikke umiddelbart havde forestillet sig ville fungere sammen. Men hvor Animal Collective svæver i det mere æteriske rum, bimler nærværende konstellation bare stille og roligt rundt i solskinnet og forfrisker med lette briser af beats og flippede udsigter. Det er lyden af fin fin sommer, og der er ikke noget, der kan gå galt, men det bliver aldrig forbipasserende sødt eller useriøst af den grund. Der er hele tiden en underlæggende tone af blid tristesse, selv når den friskeste hiphop tilføres og det er især i kraft af Gunsts fabelagtige vokal og tekstunivers, der hele vejen igennem omslutter alt i en lun dis.
Dette album er et must for sommermelankolikere og folk med smag for tilværelsens kulørte, men fredsommelige vaffelis og det kan uden nølen herfra udråbes til en af årets betydeligste udgivelser.