Scott Walker

Siden slutningen af 50’erne har Scott Walker boltret sig gennem utallige musikalske genrer, fra husmoder-favoritter til den pureste avantgarde. Efter et årtis pause er han tilbage for at skræmme dig!

‘The Drift’ er nemlig musikken, der ledsager dig i dine værste drømme, når vinden fejer hen over den øde kirkegård, mens maven knuger sig sammen. Ligesom i en gyserfilm, er det det ukendte, der kaster sig imod en, som stjæler opmærksomheden og krammer ens nerver lidt for tæt. Musikken er dyster og rugende – for pludselig at bryde ud i hvid støj, æslers desperate skryden eller en dæmoniseret udgave af Anders And – alt sammen meget frygtindgydende!

Tilsyneladende i tvivl om hvorvidt han indspiller en opera eller hjemsøger én, slynger Walker teksterne af sted med sin cabaret-lignende stemme, understøttet af foruroligende lydeffekter, disharmonier og guitarer. Teksterne lader heller ikke musikken meget tilbage. “Nose holes caked in black cocaine” og “polish your fork and stick the fork in him” er blandt de optimistiske ytringer, sangene består af.

Det er bestemt ikke nem musik. Det er ambitiøst, det er veltænkt og -produceret; men i længden bliver udtrykket simpelthen for ubønhørligt til, at man som lytter rigtig kan tage det til sig. Når albummet på denne vis ikke er rigtigt behageligt at lytte til i ordets gængse forstand, må man til gengæld tage hatten af for Walkers særegne udtryk og kompromisløshed.