I forbindelse med de seneste fem års Oscar-uddelinger har vi her på sitet foretaget en nærmere granskning af samtlige nominerede i kategorien for bedste film med udgangspunkt i det anerkendte kritikeraggregatsite Metacritic, der samler anmeldelser af film fra cirka 55 toneangivende kritikere i den engelsksprogede verden.
Vi har sammenlignet data fra de nominerede film helt tilbage til 1993 for på den måde at vurdere den aktuelle Oscar-årgang i lyset af tidligere årgange.
Det kommer sikkert ikke bag på særlig mange, at fremragende anmeldelser ikke er ensbetydende med Oscar-succes. Der er dog sket en del i de senere år, der kan være med til at rykke ved det billede af Oscar som en institution, som tænker i prestigefilm og biopics snarere end i blivende filmkunst af den ikke-leflende slags.
Men før vi går nærmere ind i den diskussion – den er nemlig relevant at tage også med tanke på dette års Awards Season – så lad os kigge på listen med årets otte nominerede og den dertilhørende Metacritic-værdi:
Nomadland: 93
Minari: 89
The Father: 88
Judas & the Black Messiah: 85
Sound of Metal: 82
Mank: 79
The Trial of the Chicago 7: 76
Promising Young Woman: 72
Gennemsnitsscoren for de otte film lyder på 83,0. Det er kun tre af titlerne, der befinder sig under gennemsnitsscoren for en bedste film-kandidat siden 1993: 80,6.
Hvis ’Nomadland’ vinder en Oscar for bedste film – og det er der meget, der tyder på, at den gør – så vil den bidrage til tendensen med, at kritikerroste film klarer sig forbløffende godt i Oscar-regi.
For fire år siden vandt kritikernes foretrukne film det år,’Moonlight’ (med en forrygende Metacritic-score på 99) en Oscar for bedste film, og året før var det ligeledes den bedst anmeldte af de nominerede film, der gik og hen og vandt den store hæder: ’Spotlight’ (93). Sidste år skete det så igen: Den universelt roste (og tilmed Cannes-vindende) koreanske film ’Parasite’ (med en score på 96) vandt som den første fremmedsprogede film nogensinde Oscars hovedpris (over ’1917’, score: 78).
At ’Green Book’ (70) sejrede over ’Roma’ (96) forrige år var lidt af et deja-vu tilbage til en type Oscar-årgange, som der plejede at være flere af: Hvor den populistiske film vinder over det komplekse auteurværk. ’Green Book’ hører mere sammen med film som ’Crash’ og ’A Beautiful Mind’ end med ’Moonlight’ og ’Parasite’.
To former for smag
Det er sket tre gange siden 1993, at filmen med den dårligste kritikermodtagelse af de nominerede har snuppet Oscaren: ’Braveheart’ (1995, score: 68), ’Gladiator’ (2000, score: 64) og ’Crash’ (2005, score: 69). Det er næppe tilfældigt, at de tre titler hører til de mest udskældte vindere i nyere tid. Men det er næppe heller tilfældigt, at de tre film vandt i årgange, der ligger mindst 15 år tilbage i tiden.
Man skyder nok ikke helt ved siden af ved at hævde, at udviklingen i retning af at vælge kritikerroste film som bedste film i Oscar-regi til dels skyldes den større diversitet, der er blevet dagens orden inden for Akademiets rækker. Andelen af kvinder, etniske minoriteter og yngre filmstemmer har fået et gevaldigt nøk opad.
Mon ikke sidstnævnte segmenter overvejende vælger film som ’Nomadland’ og ’Minari’, mens repræsentanter for ’den gamle garde’ hovedsageligt har blik for den type film, der som regel står en hvid, mandlig filmskaber bag – film som peger tilbage på nogle af Hollywoods egne stolte pejlemærker (’Mank’, ’The Trial of the Chicago 7’).
Selvfølgelig afspejler skellet mellem to former for smag en generel polarisering i tiden, men det afspejler selvfølgelig også, at Hollywood primært oplever pres fra liberale kredse, mens det konservative Amerika mest bare holder sig for næsen og vender blikket den anden vej, når talen falder på det dekadente Hollywood.
Hollywood afspejler storbyens og de liberale eliters værdier. Man skal bare ikke tro, at det betyder, at resten af Amerika følger efter, som Futte følger efter Garfield. Der bliver færre og færre forbrugere, for hvem Oscar er noget, der opfattes som retningsvisende for, om noget er værd at tjekke ud eller smide penge efter. Det ses blandt andet på de år efter år faldende seertal.
En bundsolid årgang
Lad os til sidst kigge på nogle af de årgange og film, der har sat sig særligt positive og negative spor:
For tre år siden vandt ’The Shape of Water’ (2017) Oscaren for bedste film i et felt, der var det stærkeste i årene 1993-2020 vurderet netop på gennemsnitsscoren af de ni nominerede films Metacritic-værdier. Gennemsnittet lå på 87,4 for de ni film. Gennemsnittet for alle Oscar-årgangene 1993-2020 lagt sammen lyder som nævnt på 80,6.
Forrige år bød på et noget skizofrent felt, der i sidste ende resulterede i det værste år i nyere Oscar-historie. Der var et klart skel mellem de fem film med den højeste værdi (herunder ’Roma’ og ’The Favourite’) og de tre film med den laveste score (’Green Book’, ’Vice’ og ’Bohemian Rhapsody’). Den samlede score for de otte nominerede film lød på 72,9 (nærmeste konkurrent til den kedelige titel af ’dårligste Oscarsæson’ er 1999 – med stinkere som ’The Cider House Rules’ og ’The Green Mile’ – med scoren 74,0).
Vi var vidne til lidt af den samme tendens sidste år. Godt nok var gennemsnitsscoren på den lune side af gennemsnittet – 81,4 – men den samlede score dækkede over et enormt spring mellem top og bund i kategorien: Således lå ’Parasite’, ’Little Women’, ’The Irishman’ og ’Marriage Story’ alle i top med en score på 90 eller derover, mens der samtidig blev plads til titler som ’Jojo Rabbit’ og ’Joker’ med en score på henholdsvis 59 og 57.
’Jojo Rabbit’ og ’Joker’ gjorde sig dermed fortjente til inklusion på listen over dedårligst anmeldte, bedste film-kandidater i perioden 1993-2020:
Extremely Loud & Incredibly Close (2011): 46
Bohemian Rhapsody (2018): 49
The Blind Side (2009): 53
JoJo Rabbit (2019): 57
The Reader (2008): 58
Life is Beautiful (1998): 59
Joker (2019): 59
The Green Mile (1999): 61
Vice (2018): 62
Den liste bliver der ikke føjet til i år. 2020-årgangen vil blive husket som en bundsolid årgang uden stinkere – i hvert fald, hvis man spørger kritikerne.