Branco havde en svær debutkoncert i Roskilde

Vi havde kaldt det lidt af en eksamen, Branco skulle til. På trods af at rapperen er en ubestridt streamingkonge, har han nemlig ikke rigtig markeret sig som liveartist før nu. Nogle få kaotiske koncerter med gruppen Molo er det blevet til, men det er sådan set det.

Nu skulle manden bag to ’Baba Business’-album vise sit værd live og spille sin første store solokoncert til Roskilde Festivals Summer Days-koncertserie. Og det viste sig at være lidt af en kamp.

Dels var de noget mondæne omgivelser omkring Roskilde Festivals pæne Gloria-scene måske ikke det mest oplagte sted at høre Brancos hårdtslående gaderap. Og dels var det svært at komme uden om, at der simpelthen ikke var specielt mange mennesker til hverken det tidlige eller det sene show – på trods af at aftenkoncerten var meldt udsolgt.

De store tomme arealer skyldtes selvfølgelig primært coronarestriktionerne, der gør, at der kun må komme et relativt lavt antal mennesker. Men samtidig føltes Gloriascenen markant mere befolket aftenen inden, da blandt andre Erika de Casier spillede.

Det skabte en svær situation for fredagens kunstnere, men opvarmningsnavnene FVN og Amina havde gjort sit for at spille de få ankomne gæster varme. Især førstnævnte strålede af overskud og formåede at hive mange mennesker væk fra bord og bar og hen til scenen.

Men selv da der var flest mennesker, var der kun tale om en håndfuld rækker foran scenen. Og det lave fremmøde blev kun udpenslet yderligere af, at publikum var delt op i to sektioner på grund af corona.

Det skabte fra start af en lidt akavet stemning. Det føltes helt enkelt underligt at se Danmarks måske største rapper spille for så få mennesker.

På trods af de svære kår, må man dog sige, at Branco klarede situationen overraskende godt, selvom en vis skuffelse måske spøgte under overfladen.

Til den tidlige koncert komplimenterede han publikum for at give dan gas, »selvom I ikke er særlig mange«. Derefter kiggede han skeptisk udover den tomme scene og sagde »ja, ja« på en lidt fatalistisk, Tony Soprano-agtig måde.

Men udover den kommentar, kastede Branco sig over liveopgaven med entusiasme og engagement.

De lyrisk krævende numre som ’Ingen Introduktion (4×4)’, ’Jiggy’ og ‘MellemFingaMuzik x Pepsi’ landede som bomber. Og feststartere som ’Bando Bitch’ eller ’Hundo’ fik jorden til at gynge.

Livetrommesættet forfladigede måske nogle af de tunge trommespor, og der var ikke umiddelbart en god grund til at spille ’Hundo’ to gange. Men ellers var der ikke meget at brokke sig over. Energien var god.

Hist og pist opstod der endda en lille moshpit, og en enkelt person sad på skuldrene af en anden. På et tidspunkt kastede nogen sin studenterhue op på scenen, hvorefter Branco signerede den. En anden kastede en bh midt i hovedet på rapperen.

Så nej: Stemningen fejlede sådan set ingenting.

I hvert fald ikke så længe, man ikke kom til at se sig over skulderen. Så blev man akut bevidst om, hvor meget tom plads der var.

Den diskrepans mellem superstjernen Branco og den halvtomme Gloriascene var elefanten i festivalrummet. Selv en solid koncert kunne ikke helt fjerne følelsen af antiklimaks.

Den lidt flade følelse blev indkapslet i en seance fra aftenkoncerten. Her fik Branco overrakt et slags certifikat for et astronomisk antal streams. Det var en smule surrealistisk: Rapperen blev hyldet for millioner af aflyttede sange foran et publikum, der snildt havde kunnet være på Lille Vega.

Derfor blev Brancos debutkoncert ikke den magtdemonstration, han nok havde håbet på. Til gengæld viste den, at rapperen også kan præstere i modgang.