Silver Jews

Ponyen, der nogle gange bare bliver deprimeret og fuglen, der fra sin rede i træets top lykønsker sig selv med, at den har den fedeste udsigt i vesten, er et par af hovedpersonerne i ‘Sometimes a Pony Gets Depressed’ en af de bedste sange på ‘Tanglewood Numbers’, det nye album fra amerikanske Silver Jews.

Der sidder stadig et ukonventionelt og uhøjtideligt poetisk hoved på skuldrene af Dave Berman, hjernen bag Silver Jews. Og det er da også i høj grad Bermans lyriske kringlethed og slingrende perspektiv, der står stærkest på ‘Tanglewood Numbers’, som dog må siges at være en mild skuffelse.

Jovist, der er da højdepunkter som den fine og indfølte ‘I’m Getting Back Into Getting Back Into You’, men ellers mangler der generelt spræl og mindeværdige melodier på et album hvis alt. country med slacker-tendenser ikke er nær så lytteværdigt som de glimrende forgængere ‘Bright Flight’ og ‘American Water’. Musikalsk er albummet ganske enkelt lidt for fattigt på den charme og veloplagthed, der plejer at være effektive fødselshjælpere for Bermans tekster.

‘Tanglewood Numbers’ er bestemt ikke noget ringe album, men alligevel under vanlig Berman-standard. I forhold til andre skæve eksistenser og enegængere som Devendra Banhart og Sufjan Stevens, der for tiden sprudler både musikalsk og tekstmæssigt, falder sammenligningen ikke ud til fordel for Silver Jews og ‘Tanglewood Numbers’.