DaBabys undskyldning efter homofobiske kommentarer er nu fjernet fra hans Instagram

DaBabys undskyldning efter homofobiske kommentarer er nu fjernet fra hans Instagram
DaBaby. (Foto: Sheldon Kearse.)

DaBaby er efter sine homofobiske udtalelser til en koncert på Rolling Loud Miami den 25. juli blevet kritiseret offentligt af en række musikere, og rapperen er også blevet fjernet fra plakaten til flere festivaler, hvor han skulle have optrådt.

Midt i stormvejret udsendte DaBaby 2. august en undskyldning på sin Instagram, men dén besked er nu blevet fjernet.

»Jeg vil gerne undskylde til LGBTQ+-miljøet for de sårende og stødende kommentarer, jeg kom med. Jeg undskylder igen for mine misinformerede kommentarer om hiv/aids, og jeg ved, at oplysning om dette er vigtigt. Kærlighed til alle. God bless«, skrev rapperen afsluttende i opslaget, som oprindeligt blev postet for en uge siden, men altså nu ikke figurerer på Instagram.

Miley Cyrus rakte i sidste uge ud til DaBaby på sociale medier: »Internettet kan være drivkraft til en masse had og vrede og er kernen af cancel culture … men jeg tror, at det også kan være et sted fyldt med uddannelse, samtaler, kommunikation og forbindelse«, skrev popstjernen blandt andet i et opslag.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af