KOMMENTAR. På DR har man i løbet af den seneste uge i to nye dokumentarserier kunnet stifte bekendtskab med tre kvinder, der lever eller forsøger at leve af at lave indhold til den omdiskuterede platform OnlyFans.
Den ene hedder ‘Våde veninder’ og har et mærkværdigt pornoproducerende venindeskab i fokus. Den anden, ‘Se på mig’, handler om det kun 19-årige Instagram- og OnlyFans-fænomen Lærke Bodilsen, der i introen fortæller om, at »hun ikke ved, hvad en rigtig ven er«, og i sin unge alder har oplevet så meget svigt, at hun har stor mistillid til varende relationer.
De kunne ikke lande på et bedre tidspunkt. De seneste uger har OnlyFans været på alles læber, da platformen annoncerede et forbud mod seksuelt indhold, hvilket ellers har udgjort hele fundamentet for dens popularitet. Forbuddet blev efterfølgende trukket tilbage, og hele miseren formåede faktisk at starte en debat i USA om sex- og pornoarbejdere, og hvad OnlyFans betyder for dem.
I kølvandet på sagen er timingen derfor perfekt til at blive klogere på OnlyFans’ udbredelse i Danmark, hvilket som så meget andet arbejde i det seksuelle felt er en hvepserede af fordomme.
DR’s ene dokumentar er det mest bizzarre tv, jeg har længe har set. Den anden er noget af det mest deprimerende.
Kan man trække buttplugs fra i skat?
‘Våde veninder’ handler om 25-årige Sascha og 24-årige Natascha, to tætte ungdomsveninder, der hjælper hinanden med stort og småt for at producere porno til OnlyFans.
Fem minutter inde i første afsnit er vi således til rådgivningssamtale på et revisorkontor for at blive klogere på, om buttplugs kan trækkes fra i skat, mens duoen til sidst har strap on dildo-sex med hinanden på skift for åben skærm.
På det punkt er ‘Våde veninder’ en dokumentarserie, der går helt tæt på de pornoproducerende mennesker, den har med at gøre.
Natascha er egentlig mere tilpas med dyr og planter, end hun er med mennesker. Hun lægger størstedelen af den topskat-egnede løn – som en del af de øverste tre procent bedst tjenende på hele OnlyFans – til side i ønsket om en gård til dyrebeskyttelse. Den seneste guldåre indebærer, at hun hver morgen skider på video for sine fans bag en toiletdør belæsset med gule raslende Netto-poser.
Veninden Sacsha læser til sosu-assistent ved siden af OnlyFans-jobbet og har langt fra samme succes som veninden. Knap 1.800 kroner er det blevet til på en måned, selvom de laver lige meget. Efter skat rækker det ikke engang til den okkerglaserede krukke fra Plantorama, hun må eje. Derfor sender hun midt i plantecenteret et billede af krukken til en af sine mest trofaste fans, som hun håber vil sponsorere den.
Det er for at sige det mildt meget langt fra, hvad man som udenforstående går og forestiller sig, at pornopenge bliver brugt på.
At se det eksplicit seksuelle gå hånd i hånd med usexede hverdagselementer, som at hente antidepressiver på apoteket, bringer ‘De våde piger’ tættere på missionen om rent faktisk at forsøge at give de kvindelige indholdsskabere ordet og forsøge at aftabuisere samtalen om at sælge og dele eget seksuelt indhold.
Det bliver mere etisk vanskeligt, når det i sidste ende også bliver mere og mere tydeligt, at især Natascha har nogle traumatiske oplevelser med i bagagen og har problemer med sit mentale helbred. Men som den helt store formildende omstændighed har veninderne i det mindste hinanden og en mærkbar intimitet med folkene bag kameraet.
På godt og ondt føles ‘Våde veninder’s portræt af livet på OnlyFans som amatørpornografiens svar på dokumentarklassikeren ‘Grey Gardens’.
DR dyrker forargelsen
‘Se på mig’ er derimod en mere typisk variation over det efterhånden standardiserede DR Ung-format et chokerende kig bag kulissen hos en ung, kontroversiel kvinde.
Der gemmer sig ellers nogle vigtige pointer i dokumentarportrættet af 19-årige Lærke Bodilsen. Da hun var 14 år gammel, oplevede hun, at et billede taget i smug af hende, hvor hun kun var i ført trusser, blev delt igen og igen, mens hun selv stod magtesløs tilbage. Da vi møder hende i dokumentaren, lever hun af at vise sig frem på OnlyFans og Instagram, hvor hun har over 90.000 følgere. Men på sine egne præmisser.
Men de ellers væsentlige forklaringer på, hvad OnlyFans egentlig giver hende i forsøget på at tage kontrollen tilbage over, hvem der får lov til at se hendes billeder, gemmer sig godt.
Hvor der hos de ‘Våde veninder’ ikke hersker nogen tvivl om, at det i sidste ende udelukkende er pengene, der er motivationen, drukner Lærke Bodilsens OnlyFans-projekt i andre langt mindre interessante elementer af hendes livsstil.
Umiddelbart er der noget frigørende i fortællingen om at bruge OnlyFans til at generobre magten, som kunne have bidraget til en større nuancering af platformens udbredelse. For faktisk er OnlyFans noget af det, hun virker til at have bedst styr på.
Det meste af tiden er fokus i stedet på, at Lærke skal ud at være »pisse stiv« eller har brug for vodka, når tingene ikke går, som hun ønsker. At hun ikke gider betale moms eller kan finde ud af at bære en papkasse.
Frygt for at inspirere
Selvom de ikke formidler det lige nuanceret, har ‘Våde veninder’ og ‘Se på mig’ det til fælles, at OnlyFans-gesjæften langt fra virker som en dans på roser. Hvilket muligvis er en kende ironisk, da OnlyFans mange steder er blevet fremhævet som et positivt redskab til at tage kontrol over indtjeningen og distributionen af indhold.
Men det er også en tjeneste, der gør det meget let for helt unge kvinder uden erfaring med porno at dele indhold af dem selv med penge som den hurtige gevinst.
Det er værd at bemærke, at OnlyFans lokker nye brugerne med urealistiske høje summer for indtjeningsmulighederne, når det i virkeligheden er 10 procent af kreatørerne, der tjener de største summer, og gennemsnitslønnen for de resterende er lav.
Det er i sidste ende en problematik, der står soleklart i ‘Våde veninder’, hvor Natasha repræsenterer de få og Sascha de mange. Men hvor på skalaen Lærke Bodilsens OnlyFans-business befinder sig, bliver vi ikke klogere på, selvom det kunne have været en tiltrængt dimension af fortællingen.
Og fordi der bruges alt for lidt tid på det og for meget på hendes »vildskab«, føles det deprimerende useriøst, når dokumentaren nøjes med at svælge i chokerende scener, der gør det svært at blive andet end bekymret og forarget.
Man kan i hvert fald kun undre sig over, om DR mon undlader at gå for meget i detaljer med indtjeningen i frygt for indirekte at inspirere unge seere.
For det billede begge dokumentarer indtil videre tegner er, at det er påfaldende usexet at være OnlyFans-kreatør.
’Våde veninder’ og ’Se på mig’ kan ses på DR TV.