KOMMENTAR. Så skete det, vi har ventet på: Facebook skifter navn til Meta.
Ved Connect 2021 – en af firmaets vigtigste præsentationer nogensinde – tonede Mark Zuckerberg frem på skærmen og annoncerede, hvordan selve navnet Facebook ikke længere repræsenterer, hvad de faktisk laver.
For det er ingen hemmelighed, at Facebooks fokus ikke længere kun er sociale medier. Deres platforme Facebook, Instagram og WhatsApp er muligvis nutidens internet, men de er ikke fremtidens internet, mener Zuckerberg.
Det er derimod metaverset. Et omfattende og kompliceret koncept for den næste udgave af internettet, som vi ikke længere blot logger på, men derimod eksisterer indeni.
Og dét koncept – det dækker Facebook ikke over. Ergo navneskiftet.
Det logiske træk
Med dette udgangspunkt giver det altså god mening, at Meta nu bliver moderselskabet, der samler deres underliggende divisioner, heriblandt Facebook, Instagram, WhatsApp og VR-platformen Oculus.
Kommunikationsmæssigt giver det ikke mening at identificere Facebook med et metaverse, der muligvis deler aspekter med selve Facebook-platformen, men som faktisk ikke er Facebook.
Forretningsmæssigt er det et næsten forventeligt træk, for Facebook anno 2021 er ikke det firma, som så dagens lys i 2004.
Faktisk er det slet ikke første gang, at Facebook fifler med navnene på deres produkter. I 2018 tilføjede de ’from Facebook’ foran alle deres platforme for at indikere deres ophav.
Navneskiftet var dengang del af en større strategi, for i samme periode blev Facebook sat under luppen med monopol-anklager, hvilket fik flere amerikanske politikere til at kræve, at firmaet blev brudt op.
Det skulle det nye navn dæmme op for, og hvis den finte så småt begynder at lyde bekendt, så er det fordi, at navneændringer er ved at blive Facebooks foretrukne kriseværktøj.
Nyt navn, samme skandaler
Facebook befinder sig lige nu i sin største krise. Den seneste periodes lækkede dokumenter indeholder en lang række belastende anklager.
Platformen har givet kendisser særbehandling, imens Instagram potentielt har skadelige konsekvenser for unge kvinder og teenageres selvværd – for blot at nævne nogle af skandalerne.
Derfor fungerer ændringen i navnet også som en distancering fra netop Facebook-brandet, der i kølvandet på kontroverserne er blevet nærmest giftigt i den offentlige samtale.
Og selvom navneskiftet formentlig har været undervejs, lige så længe der har været planer om et fokusskifte til metaverset, er spørgsmålet, om det er blevet fremskubbet af strategiske årsager.
Selv har Zuckerberg udtalt til The Verge, at det ikke er tilfældet: »Selvom jeg tror, at nogle folk tænker det, så virker det åndssvagt. Det er ikke under de her forudsætninger, man har lyst til at introducere et nyt brand«.
Det kan der selvfølgelig være noget om. Men der er samtidig ingen tvivl om, at Zuckerberg er helt klar over de fordele, som en rebranding af denne slags inkluderer.
En døende platform
Navneskiftet er også en oplagt mulighed for Zuckerberg til at forlade sin tjans som chef for Facebook-platformen og uddelegere kaptajnrollen på den synkende skude, imens han selv sætter sig i det knap så varme direktørsæde hos Meta.
For ikke nok med, at skeletterne vælter ud af skabet på ugentlig basis, så er Facebook som platform også døende. Bogstavelig talt. Imens de aktive brugere bliver ældre og ældre (og dermed langsomt uddør), kommer der ikke nyt blod ind.
De unge gider simpelthen ikke Facebook længere, de vil hellere bruge deres tid på YouTube, Snapchat, Instagram og ikke mindst TikTok.
Og man kan egentlig godt forstå dem. For Facebook er stadig Facebook, og deres skandaler forbliver stadig skandaler. Det ændrer et nyt navn ikke på.
I stedet fremstår det som en febrilsk redningsmanøvre, der skal distrahere os fra det faktum, at Facebooks brand er så betændt, at ingen vil røre det med en ildtang – heller ikke Facebook selv.