’Rejsen til isens indre’: Dansk klimafilm er et storslået adrenalinkick
Vi ved alle sammen, at »the ice is melting at the poles«. Men at opleve Grønlands smeltende indlandsis gennem instruktør Lars Henrik Ostenfelds spektakulære totalbilleder i ’Into the Ice’ (dansk titel: ‘Rejsen til isens indre’) giver alligevel en anden følelse af påtrængende nødvendighed for at handle.
»Bevidsthedens byrde«, beskriver glaciologen Jason Box følelsen, der får ham til at sove dårligt om natten.
Box er en af de forskere, Ostenfeld rejser på ekspedition Grønland sammen med. For at mærke naturfænomenet på egen krop og for at blive klogere på den »gigantiske gåde«, isen udgør, fordi den gennemgår nogle komplekse processer, som vi mennesker slet ikke har kortlagt endnu. Vi mangler dybest set stadig svar på, hvor hurtigt isen egentlig smelter – og dermed hvor lang tid, vi har til at omlægge hele verdens livsstil.
Derfor er det et både spændende og vigtigt pionerarbejde, vi følger, når forskerne måler snefald, regn, temperatur, smeltevand og isens bevægelser. »Det er som en katastrofe i slow motion«, siger instruktøren i sin voiceover.
Men filmen er heldigvis langt fra den rene dommedagsfortælling. Der er masser af skønhed i naturen, optimisme og drenget eventyrlyst og opdagelsesglæde hos forskerne og humor i hverdagen med ramen-nudler, yoga og søde sms’er fra børnene.
Ligesom Lars Henrik Ostenfeld bruger sin egen forståelige skræk for de voldsomme elementer – man er altså langt væk hjemmefra, når man pludselig sidder midt i en voldsom storm på indlandsisen med et undseeligt telt som eneste beskyttelse – til at skabe både identifikation og comic relief midt i den næsten uforståeligt store alvor.
Blandt forskerne er nysgerrigheden større end frygten. Men da den normalt frygtløse forsker Alun Hubbard for første gang skal fire sig ned i et 180 meter dybt hul i isen – en såkaldt moulin – trækker selv han tiden om morgenen og begynder at tale om, hvorvidt han egentlig behøver blive ældre. Han har jo haft et godt og spændende liv.
Undersøgelsen af moulinen, der på grund af varmen i første omgang må udsættes, er det nervepirrende højdepunkt i filmen, som ellers har lidt svært ved at finde sit fokus med de skiftende forskerhold og det for en lægperson ikke altid lige pædagogisk formidlede forskningsarbejde.
Men hold nu op et adrenalinkick, når vi sammen med Hubbard dykker ned i isens indre for at undersøge bunden for smeltevand. Mens instruktøren til sin egen lettelse har fået forbud mod at komme med, oplever vi nedstigningen gennem forskerens gule snesko, der dingler i luften. Oplevelsen sætter sig i kroppen som i klatrefilmen ’Free Solo’ – bortset fra at der i dette tilfælde rent faktisk er mening med galskaben.
Til slut bliver filmen en anelse prædikende, hvilket er unødvendigt og ærgerligt, fordi filmens fokus hele vejen igennem har været på den videnskabelige udforskning.
Og vi har fra første storslåede billede af indlandsisen, understreget af den knagende is, sneens stilhed og Kristian Eidnes Andersens dystre score, forstået og mærket pointen helt ind til benet.
Kort sagt:
Lars Henrik Ostenfelds storslåede og adrenalinfremkaldende udforskning af Grønlands indlandsis i ’Into the Ice’ får os til at mærke klimakrisen på egen krop.
Anmeldt i forbindelse med CPH:DOX-festivalen 2022.