KOMMENTAR. Da Oscar-showet sluttede i går med Will Smiths overfald på Chris Rock som den altoverskyggende begivenhed, var jeg overbevist om, at samtalen primært ville komme til at dreje sig om, hvilke konsekvenser hændelsen skulle have for skuespilleren.
På Soundvenues Facebook spurgte jeg i et artikelopslag, om læserne mente, om Will Smith skulle have frataget sin Oscar, eller om han trods alt skulle have lov at beholde den (over tusind har i skrivende stund svaret det sidste, kun 164 det første).
Jeg blev derfor overrasket over at se, at den primære splittelse faktisk lå et helt andet sted: Mellem dem, der tog skarp afstand fra Will Smiths gerning, og dem, der forsvarede ham.
Sidstnævnte gruppe kommer i flere varianter, når man læser med på sociale medier både herhjemme og i udlandet. Kurven går fra dem, der mener, at han ikke burde have slået, men godt kan forstå, at han gjorde det. Til dem, der uden forbehold hylder, at han forsvarede sin hustrus ære.
»Den smukkeste ting«
Man finder tilhængerne af Will Smiths slag på alle niveauer.
Tiffany Haddish, der selv er komiker og spillede sammen med Jada Pinkett Smith i filmen ’Girl’s Trip’, sagde i går til People, at »det var den smukkeste ting, jeg nogensinde har set, fordi det fik mig til at tro på, at der stadig er mænd derude, som elsker og bekymrer sig om deres kvinder, deres hustruer«.
Will Smiths søn Jaden skrev, at »det er sådan, vi gør det«.
På Facebook har jeg set en dansk skuespiller skrive i et 15 linjer langt forsvar for Smith: »Hvorfor er den verbale lussing i orden og ikke den, der giver svar på tiltale? Han slog ham ikke i gulvet, han slaskede ham en. Fordi Chris Rock startede. Så den burde være lukket nu«.
I Soundvenues Facebook-tråde under artikler om sagen finder man, fra både mænd og kvinder, en lang række bemærkninger som »fedt han gjorde det«, »hatten af for Will Smith«, »han sku have en Oscar for at forsvare sin kvinde« og »jeg synes, det var så godt, han slog idioten«.
Og selv har jeg – efter at have argumenteret for, at Smith skal smides ud af Oscar-akademiet både her på Soundvenue og i diverse tv- og radiomedier det seneste døgn – modtaget flere mails fra folk, der ønsker mig et vist sted hen.
Kønsroller og antikomikere
At man føler sig kaldet til at forsvare, at en af de største stjerner i Hollywood går op på scenen og langer en komiker én på skalden ved filmverdenens førende udstillingsvindue, er forbløffende.
Min fornemmelse er, at det kommer fra to nærmest diametralt modsatte positioner, der ender i samme konklusion om, at vi blot så ét overfald blive mødt af et andet.
Der er dem, der i en gammeldags kønsrolleopfattelse mener, at det er mandens opgave at beskytte sin kvinde – og som køber ind på de budskaber, Hollywood altid effektivt har solgt til os om, at en lige højre ofte kan være et tilfredsstillende svar på den uretfærdighed, man bliver mødt med.
Og så er der dem, der i forlængelse af MeToo-diskussionerne har et horn i siden på komikere, der kører på udsatte grupper, som Dave Chapelles rants mod transkønnede: Med en undskyldning om, at det bare er for sjov, udnytter komikerne deres position til at svine minoriteter til, og det er på tide, at de lærer, at det ikke går ustraffet hen.
Hån, spot og latterliggørelse
Til begge grupper er jeg nødt til at spørge:
Mener I virkelig, at det er i orden at møde hån, spot og latterliggørelse med vold?
Er det ikke i direkte modstrid med et demokratisk samfunds opfattelse af ytringsfrihed?
Mener I virkelig, at komikere skal finde sig i risikoen for at blive overfaldet fysisk, hvis de laver en joke, der går for tæt på?
Og hvor går grænsen så for, hvor slem en joke skal være, før volden er berettiget – kunne Leonardo DiCaprio eksempelvis også lige have labbet Amy Schumer én, efter hun jokede med, at hans klimakamp handlede om at efterlade en bedre planet til hans unge kærester?
Gør det ingen forskel for jer, at det, Will Smith gjorde, er i modstrid med loven?
Mener I generelt, at det er i orden at reagere med vold, hvis man bliver fornærmet på arbejdspladsen, i Netto eller i s-toget?
Og hvis ja, synes I så trods alt ikke, det gør en forskel, at Will Smith er et forbillede for millioner, og at han gjorde det foran millioner af mennesker på en familievenlig kanal i primetime ved et af klodens største underholdningshows?
Mener I virkelig, at en joke én til én kan sammenlignes med fysisk vold? Og er I klar til den genindretning af vores retssystem, den konklusion vil kræve? Og hvilket scenarie foretrækker I så: At nærgående jokes forbydes, eller at korporlig afstraffelse bare gøres lovligt?
Gør det ingen forskel for jeres anskuelse af jokens anstødelighed, at Jada Pinkett Smith selv er en skuespilstjerne, der bevæger sig i offentlighedens søgelys og er meget andet end »Will Smiths hustru«, og som selv har været åben omkring sin autoimmunsygdom pletskaldethed, som i øvrigt ikke er farlig, om end den bestemt kan være forbundet med socialt ubehag?
Hvis nej, kan en holdning om, at joken var usmagelig – som jeg til dels deler – så ikke føre til andre konklusioner, end at komikeren fortjente at blive overfaldet?
Hvis man fandt Chris Rocks joke (der ikke var planlagt på forhånd) grænseoverskridende, var der så ikke andre og bedre måder at reagere på? Kunne Will Smith ikke have adresseret det værdigt og skarpt på scenen uden vold?
Eller kunne man ligefrem forestille sig, at det havde været endnu bedre, hvis Jada Pinkett Smith som det kapable selvstændige menneske, hun er, selv sagde fra – og at både hun og Will Smith havde fået hele verden med sig, hvis de havde reageret uden vold? Udtrykt, at Rocks ord var sårende, og at de blev oprigtigt kede af det?
At så mange i ramme alvor bakker Will Smith op, siger for mig en hel del om, at vi stadig har lang vej igen i vores opfattelse af vold og overgreb i samfundet.
Will Smith har nu selv undskyldt til Chris Rock og erkendt, at »der er ingen plads til vold i en verden af kærlighed og venlighed«.
Jeg håber, at andre også snart kommer til den erkendelse.