Synd & Skam – i spændingsfeltet mellem orden og kaos

»Det her nummer kan man danse til«, proklamerede forsanger Asger Hartvig Nielsen mere end én gang under aftenens optræden. Asger dansede, på sin egen måde, men publikum var så betagede, at de kun kunne se på.

Det var en form for tryllespind, der lagde sig over publikum.  Fra første skæve rytme til sidste brølende hooliganråb blev publikum holdt ved næsen, hensat til at nikke betaget. Den kompromisløse fuckfinger bandet stikker til alt, der nærmer sig lettilgængeligt øresmør og radiobaskere var så udtalt, at man selv blev revet med af de oprørske undertoner. På de små 40 minutter koncerten varede, blev man på grov, usleben vis overbevist om, at musik ikke bør være let.

Læs live-anmeldelse: Kadie Elder på Spot Festival

Der er ingen tvivl om, at bandet bevægede sig på kanten af, hvad den gængse lytters øregang kunne arbejde med. Musikken var simpelthen så krakeleret, opførslen så spedalsk, at det krævede kræfter at følge med – fra en ’Space Invaders’-indledning til tonstunge trommetæsk og trombone-hvin blev publikum udfordret på alle leder og kanter.  Og det var det værd.

De rå, ukontrollerbare energisprængninger blev holdt i ustabil balance af bandets to trommeslagere. Man fik hele tiden fornemmelse af, at nu ville sindssygen gøre sig fri og flyde ud i publikum. Kaos ville opstå, mens Asger Hartvig Nielsen snoede mikrofonstativet omkring sig og nikkede hårdt og pludseligt mod jorden. Vi var for paralyserede. Sat i skak med ørerne blæst ud af det desperate skrig fra den danske undergrund.