’A Hero’: Dobbelt Oscar-vinders omdiskuterede film er nervepirrende som en thriller
Det er trist, at den dobbelte Oscar-vinder Asghar Farhadi er endt med at udleve den virkelighed, han ellers forsøger at kritisere i ’A Hero’, der vandt Grand Prix-prisen på Cannes-festivalen sidste år.
Filmen handler om, hvor svært det er at finde frem til sandheden i en tid, hvor rigtigt og forkert kan afgøres af en viral video på sociale medier eller en solskinshistorie i pressen, og hvor små løgne kan fange én i en selvforstærkende spiral af usandheder.
Sandheden er pulveriseret, men alligevel dyrkes der entydige helte- og skurkebilleder.
Det er den slags sort-hvid-fremstillinger, Farhadi insisterer på at udfordre med sine film, der alle skildrer det mudrede grænseland midt mellem yderpolerne, hvor sandt og falsk, rigtigt og forkert, er vanskeligt at adskille.
Men hans kritiske samfundsdiagnose virker noget hul i lyset af plagiatanklagerne mod Farhadi selv: Hans forhenværende studerende Azadeh Masihzadeh mener, at han har tyvstjålet ’A Hero’ fra hendes dokumentarfilm ’All Winners, All Losers’ fra 2018. Anklagen har Farhadi afvist med et modsøgsmål, som i værste fald kan føre til, at Masihzadeh får piskeslag.
Er der hold i anklagerne, er det naturligvis dybt problematisk for Farhadi. Og at hans modsøgsmål kan resultere i korporlig afstraffelse, er selvfølgelig uhørt. Men det ændrer dog ikke på, at instruktøren har skabt en fremragende film om netop ærlighedens fallit, som hans egen sag paradoksalt nok ender med at eksemplificere.
’A Hero’ er en film, der meget konkret beskriver, hvordan heltebilleder bliver konstrueret og værnet om. Selv når de begynder at krakelere, opretholdes de af magtfulde organisationer, som har brug for dem i deres pr-maskine. Indtil narrativet skifter, og det pludselig er mere lukrativt at male fjendebilleder.
Filmen følger den fraskilte far Rahim, der har fået to dages udgang fra fængslet, hvor han afsoner en dom for ubetalt gæld. Håbet er, at han kan nå at betale halvdelen af sin gæld af på de to dage, og dermed opnå sin frihed, så han kan arbejde for resten af beløbet.
Hans redning har præsenteret sig i form af en taske fuld af guldmønter, som hans kæreste har fundet ved et busstopsted. Men er tasken et guddommeligt mirakel eller en djævelsk fristelse? Rahim beslutter det sidste, da han lader sin samvittighed råde og afleverer tasken.
Han bliver straks hyldet som en helt. Indtil han pludselig ikke længere gør det. Der er nemlig små sprækker i hans historie. Først er de ubetydelige, men snart bliver de til sorte, bundløse huller.
Som med alle Asghar Farhadis film, der også tæller hovedværkerne ’Nader & Simin’, ’About Elly’ og ’Fortiden’, er ’A Hero’ et nøje komponeret melodrama udlagt med et mesterligt øje for karakterpsykologi.
Det er film om pressede mennesker, der gør desperate ting og langsomt afslører deres sande natur. Hvis sådan noget da overhovedet findes – den på overfladen anstændige hovedkarakter skifter nemlig ham fra scene til scene, så man til sidst ikke ved, hvad man skal tro.
’A Hero’ fastslår, at sandheden er blevet korrumperet og udvisket i en tid, hvor alt er til salg, og hvor den bedste historie altid vinder, ligegyldigt om den er sand eller ej.
Farhadi udlægger på vanlig vis historien som en konstant medrivende hverdagsthriller, hvor man som tilskuer hele tiden må genoverveje sin sympati for karaktererne under filmens rutsjebanetur af velskruede plotdrejninger.
Samtidig har ’A Hero’ en samfundskritisk nerve, når den viser, hvordan folk med magt kan gradbøje sandheden efter behov. Selvom menneskerne på samfundets bund forsøger at holde sammen, kæmper hierarkierne omkring dem imod og tvinger dem til at vende sig mod hinanden. Forestillingen om den barmhjertige samaritaner bliver sprunget til atomer.
Filmens mest hjerteskærende øjeblik findes i symbolikken i Rahims stammende søn, hvis kamp for at få ordene over sine læber giver et stærkt billede på, at alle de små løgne, de voksne omkring ham fortæller, har dræbt sandheden. Ordene har mistet sin betydning.
Som en karakter siger i starten af filmen: »En ting er, hvad folk siger, noget andet er, hvad de gør«.
Kort sagt:
Asghar Farhadis Cannes-vinder udspiller sig som en nervepirrende thriller, når den dissekerer tidens kamp om sandheden.