Daft Punk
Ja, den er god nok. Efter hele otte års regulær albumpause er de tilbage. Og lad os med det samme få slået fast, at Daft Punk på godt og ondt ikke er, hvad de har været. Der er naturligt nok sket det, at de snart 40-årige gutter, der gemmer sig bag robotmaskerne, er gået hen og blevet voksne.
Guy-Manuel de Homem-Christo og Thomas Bangalter har igennem både interviews og singleforløberen ’Get Lucky’ forsøgt at forklare os, at ’Random Access Memories’ er stærkt præget af 70’ernes disco og progrock. Det har Daft Punk jo sådan set altid været, så det burde der jo ikke været noget galt i.
Læs også: Hør hele Daft Punks nye album
Alligevel skuffer det nye album en smule ved første indtryk. Har man sukket efter en ny ’Robot Rock’, ’One More Time’ eller ’Around the World’ går man forgæves, og albummet mangler desværre noget af den euforiske vildskab og kant, som duoen dyrkede til perfektion på live-albummet ’Alive 2007’.
Når al denne rynken på næsen så er overstået er der ingen tvivl om, at Daft Punk endnu engang har skabt en ordentlig bunke forbandet gode sange. Skid hul i, at den tykke og tilsyneladende håndspillede disco-æstetik til tider lyder alt for sentimental og bagstræberisk. Det er umuligt ikke at lade sig forføre af The Strokes-forsanger Julian Casablancas’ robotforvandling på ’Instant Chrush’, den 74-årige Paul Williams’ pergamentagtigt sprøde vokal på ’Touch’ eller Todd Edwards’ soulede sommerminder på ’Fragments of Time’. Alt sammen bundet sammen af et stærkt vanedannende miks af tilbagelænet melodisk overskud. Men selv om duoen nok har tabt sin elektroniske vildskab, betyder det ikke, at de ikke vover sig ud i nogle heftige soloridt, hvor de støvede synthesizere og elguitaren får testet deres maksimale ydeevne.
Læs også: Video: Daft Punk teaser nyt album i et rumskib
Daft Punk har dog ikke tabt deres sans for den rullende og muskuløse bass-line, og det futuristiske udtryk er ikke totalt glemt. Synthesizer-guden Giorgio Moroder gæster albummets uden tvivl bedste track med et groove, der oser af lige så tidløs danseiver som hans Donna Summer-hit ’I Feel Love’, og Animal Collectives Panda Bear synger om kap med robotterne på ’Doin’ It Right’. Så selv om Daft Punks vision for fremtidens dansemusik i 2013 lyder, som man forestillede sig den i 1973, må man bare erkende, at den vigtigste ingrediens i et godt dansehit er og bliver den gode melodi, og den disciplin mestrer franskmændene stadig til perfektion.