Kidd annoncerer koncert i København – og udgiver ny single i morgen

Kidd annoncerer koncert i København – og udgiver ny single i morgen
Kidd. (Foto: Jannick Boerlum)

Kidd er tilbage! Kultrapperen sparker året i gang med både koncert og ny musik.

Han har således netop annonceret en optræden i Store Vega den 5. april, og det bliver noget af en aften, lover han Soundvenue via en mail.

»Sidste gang jeg skulle opleve min store drøm om at spille i Vega, kom corona«, lyder det fra Kidd med reference til sine shows i efteråret 2020.

»Jeg skulle spille mit musik for folk, der var kommet for at feste, men I skulle sidde adskilt på stole. I måtte ikke rejse jer, og selv det, at tage hænderne op i vejret, var ulovligt. Det var en kæmpe oplevelse, men lidt uforløsende. Jeg ville holde rave, og jeg ville holde en fest, hvor folk skulle kravle hjem. Det er stadig min største drøm!«

Den drøm skal altså nu forløses den 5. april. Rapperen tilføjer desuden en lille men ikke uvæsentlig detalje: »Og nå ja – jeg har en ny sang ude i morgen«.

Kidd udgav to solosange i 2022 i form af ‘Dejligt’ og ‘Fuck systemet’ med Emil Lange. Han udgav desuden ‘Helt ny TN’ med Cheff Records. Nu skal han altså til at udgive sin første single i det nye år.

Billetterne til koncerten i Store Vega er i gang.

Kidd
Store Vega
5. april
Billetpris: 320 kr.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af