’Tetris’: De forhandler, forhandler og forhandler i filmen om historien bag det populære spil
Det mest positive, jeg kan sige om Jon S. Bairds nye film ’Tetris’, er, at den gav mig anledning til at få set den overraskende rørende ’Gøg & Gokke’-biopic fra instruktørens bagkatalog.
’Gøg & Gokke’ har en vellykket understrøm af melankoli og tragedie, fordi filmen følger den ikoniske filmkomedieduo i deres karrieres og livs sidste kapitel, mange år efter Hollywood-storhedstiden.
Bairds nye bud på en biografisk film, ’Tetris’, føles derimod langt mere overfladisk, fjollet og uvedkommende.
Den nye film foregår ikke inde i ’Tetris’-puslespillets kantede univers (hvilket heller ikke lyder særlig filmegnet), men handler i stedet om personerne, der i 80’erne skabte og udbredte ’Tetris’ til det internationale marked, hvor spillet i dag har solgt mere end 500 millioner kopier.
Her ville det være mest oplagt at fokusere på spillets russiske designer, Alexey Pajitnov, der programmerede ’Tetris’ i 1985 på en simpel computer, mens han arbejdede for Sovjetunionens videnskabsakademi. På trods af at have opfundet et af verdens mest populære spil, så han ikke ud til at tjene det store på sin opfindelse, da det sovjetiske styre efter lov ejede eksportrettighederne.
Vi møder dog først Pajitnov et stykke inden i filmen. Den egentlige hovedperson er i stedet den hollandske spildesigner og -sælger Henk Rogers, spillet af en overgearet Taron Egerton.
Rogers ser lyset i ’Tetris’-spillet på en konference i Los Angeles og satser alt (inklusive sin families bolig) på at købe de internationale rettigheder. Han forhandler først med både ungareren Robert Stein, der hævder at have købt videospilsrettighederne, og Mirrorsoft-mediebaronen Robert Maxwell, som har købt licensen af Stein.
Da han ser muligheden for at teame op med Nintendo og parre ’Tetris’ med den kommende håndholdte Game Boy-konsol, tager Rogers derefter til Sovjetunionen for at forhandle med kommuniststyrets organisation for eksport af computersoftware.
Som du nok kan høre, byder store dele af ’Tetris’-filmens plot på forhandlinger, forhandlinger og endnu flere forhandlinger, hvilket fungerer umanerligt dårligt som underholdning.
Det er faktisk virkelig trættende at overvære Rogers gå fra kontor til kontor for at prutte om licensprisen. Og det hjælper ikke på spændingen, at forhandlingerne fortsætter i Sovjetunionen og bliver trukket i langdrag af interne stridigheder og specifikke formuleringer i kontrakten.
Samtidig udnytter Jon S. Baird og manuskriptforfatter Noah Pink ikke det potentiale for menneskeligt drama, som førnævnte Alexey Pajitnov sidder inde med.
’Tetris’-opfinderen, som den russiske skuespiller Nikita Efremov gestalter med en trist mine, er degraderet til en bikarakter, og derfor har filmen ikke nok tid til at udfolde hans historie. Man mærker desuden aldrig helt, hvorfor Rogers og Pajitnov, der møder hinanden under førstnævntes Sovjet-visit, udvikler et livslangt venskab.
I stedet forsøger filmen at pifte de trættende forhandler op ved at lade, som om den også er en dramatisk koldkrigsthriller.
Livet i Sovjet bliver malet med store, gråtonede penselstrøg, og en karikeret og skurkagtig KGB-agent ånder Rogers i nakken, lige fra han lander med flyet. For at skabe et dramaturgisk klimaks, som aldrig er sket i virkeligheden, føjer filmen desuden en tempofyldt biljagt til fortællingen.
En thriller skal dog helst være spændende, og det er hovedspørgsmålet ’Hvem ender med rettighederne til ’Tetris’?’ helt grundlæggende ikke.
Det eneste interessante ved filmen er en række sekvenser inspireret af 80’ernes spilgrafik. Hver gang ’Tetris’ introducerer karakterer og steder, viser filmen dem således som 8-bit-animationer, der, sammen med et gennemført synth-score, spiller på popkulturel nostalgi til tidsperioden.
Desværre øger disse finurlige indslag bare distancen endnu mere til den repetitive fortælling.
Kort sagt:
Filmen om en hollandsk spilsælgers lange forhandlinger om rettighederne til ’Tetris’ vil gerne være en 80’er-nostalgisk koldkrigsthriller, men den er egentlig bare virkelig kedelig.