Bonnie ’Prince’ Billy & Dawn McCarthy – nostalgi med nærvær

Voxhall har ofte været ramme om tyste koncerter, der er blevet delvis ødelagt af larm og snak blandt publikum. En udelt ros for en eksemplarisk lytteoplevelse skal derfor lyde til et talstærkt publikum, der var arriveret for at nyde vor tids måske fornemmeste forvalter af den store amerikanske folkemusiktradition, Bonnie ’Prince’ Billy.

Sammen med sangerinden Dawn McCarthy (fra Faun Fables), guitaristen Emmett Kelly og Ben Vida (synthtangenter) entrede Billy scenen i landlige overalls i et særdeles spartansk set-up, hvor blot en enkelt mikrofon var opstillet foran fire røde taburetter, der dannede en halvmåne langt fremme på scenen.

Hvorvidt musikken nåede ud i alle afkroge af Voxhall skal jeg ikke kunne sige, men andægtigheden under – og den tydelige taknemmelighed efter – numrene tydede på, at langt flertallet havde en forbilledlig koncertoplevelse.

Læs også: Koncertguide: Juni

Aftenen bestod overvejende i materiale fra det nylige duo-album med Everly Brothers-fortolkninger (’What the Brothers Sang’) samt ’Prince’ Billys 2006-album ’The Letting Go’, hvor McCarthy spiller en prominent rolle.

Vekselvirkningen mellem den harmonidrevne nostalgi, der gennemvæder Everly Brothers-materialet og Billys egne – mere grynede og kropslige – kompositioner fungerede glimrende, blandt andet fordi en smittende glæde ved musikken var tydelig hele vejen.

Billys underfundige og morsomme anekdoter bandt en charmerende sløjfe på en aften, der på sin vis var afvæbnende og uhøjtidelig, men som samtidig var et smukt og rørende vidnesbyrd om en dybfølt kærlighed til en særlig musikarv. De sjælerystende fine vokalharmonier fra aftenens to hovedpersoner satte tiden i stå og alting i relief.