Sam Fender aflyser sin NorthSide-koncert – Hans Philip tager over

Sam Fender aflyser sin NorthSide-koncert – Hans Philip tager over
Sam Fender. (Foto: Dave J Hogan/Getty Images)

Sam Fender var blandt de største internationale navne på dette års NorthSide, men kun lidt over en uge inden koncerten har den britiske Heartland-rocker nu meldt afbud.

Det skriver NorthSide på Instagram, hvor festivalen forklarer, at aflysningen skyldes logistiske udfordringer fra Fenders side.

Til gengæld er der allerede fundet en erstatning i form af ingen ringere end Hans Philip, som overtager pladsen torsdag klokken 21.45 på Echo-scenen.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den danske musiker hitter i øjeblikket stort med den nyligt gendannede Ukendt Kunstner-duo, med hvem han også optræder på både Roskilde Festival og Smukfest, men på NorthSide bliver det altså et soloshow.

Hans Philip var også at finde på sidste års udgave af NorthSide, hvor han spillede en veloplagt koncert på samme scene.

NorthSide 2023 løber af stablen i næste uge fra den 1.-3. juni og finder for andet år i træk sted på den nye festivalplads i Eskelunden.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af