Der har sjældent været så meget storm om en elevårgang på Den Danske Filmskole som det kuld af filmskabere, der i disse dage tager afgang.
De stod i orkanens øje, da en anonym elev i et indlæg hos Filmmagasinet Ekko kritiserede skolen for at være reaktionær og forstokket – og uden at pakke det ind kritiserede navngivne instruktører fra netop den årgang, der nu dimitterer, for at deres midtvejsfilm havde sexistiske og racistiske undertoner.
I den efterfølgende debat markerede årgangen sig som en del af et skifte på Filmskolen og i dansk film i det hele taget, hvor fokus er rettet mod mangfoldighed, magt og privilegier– samtidig med at de selv måtte forsvare sig og se deres egne blinde vinkler i øjnene.
De skabte desuden orkanen, da skolen i 2019 blev blokeret i protest mod den daværende rektor Vinca Wiedemanns politiske visioner for skolen. Wiedemann blev tvunget ud og siden afløst af CPH:DOX-stifter Tine Fischer, der blandt andet blev ansat på et mandat om at åbne skolen mere op.
Når en ny udgang udklækkes fra landets førende filmuddannelse, er der altid særligt fokus på de seks fiktionsinstruktører. Det er i høj grad her, man forventer, at nye spændende stemmer toner frem, som skal præge dansk film i årtier. Det er herfra, navne som Thomas Vinterberg, May el-Toukhy, Ali Abbasi og Isabella Eklöf udspringer.
Og hvem er de nye så?
Det har vi forsøgt at blive klogere på ved at stille dem fire spørgsmål hver, og svarene inkluderer alt fra giftige gruppedynamikker med Joaquin Phoenix, rumvæsener og en mere rå Spider-Man til branchens skabsmisogyne mennesker, intetsigende filmfolk og frygten for at være en fraud.
Man kan læse mere om de enkelte afgangsfilm i Soundvenues anmeldelse her.
Thomas Elley (’Nationen’)
Hvad er du mest stolt af ved din afgangsfilm?
»De medvirkende. Ingen af dem er professionelle skuespillere, og de fleste af dem har aldrig stået foran et kamera før. Jeg er lykkelig over, at de findes i det hele taget, men stolt over, at de nu for evigt findes i min afgangsfilm«.
Hvad tror du, du vil huske din tid på Filmskolen for?
»På en og samme måned at blive hængt ud i pressen som racistisk sexist og som krænkelsesparat snowflake. Over den samme film (Elleys midtvejsfilm, red.), som ingen i øvrigt havde set«.
»Men på skolen begyndte jeg også at interessere mig for de virkelige mennesker. Dem som eksisterer langt væk fra Filmskolen. Måske fordi mange filmfolk er så intetsigende. Mit filmhold er undtagelsen: De er funklende stjerner på den mørke himmel«.
Hvis du fik et ’Avatar’-agtigt budget til din første spillefilm, hvad ville du så lave?
»En musical med Morten Messerschmidt i hovedrollen. Jeg skrev til ham om at medvirke i min afgangsfilm, men han havde lidt travlt med det politiske arbejde. Men måske Dansk Folkeparti snart slet ikke eksisterer, og så kan han jo passende skifte spor«.
»Men hvis Dansk Folkeparti overlever, og Morten fortsat er modvillig, og ingen står klar med ’Avatar’-budgettet, så vil jeg lave en film om en mand, der lever af at optræde som Elvis Presley i den danske provins«.
Hvis du kunne lave én ting om i dansk film, hvad skulle det så være?
»Der er for mange nydelige skuespillere med nydelige baggrunde og nydelige holdninger i nydeligt belyste film skabt af en moralsk forrådnet branche, hvor alting handler om reproduktion af genkendelige overflader. Der skal luftes gevaldigt ud. Så hvis jeg skulle fjerne én lille ting, så vælger jeg nok den moralske forrådnelse. Men hvor fanden starter man?«.
Marlene Emilie Lyngstad (’Norwegian Offspring’)
Hvad er du mest stolt af ved din afgangsfilm?
»Jeg er meget stolt af brugen af hunde i min afgangsfilm. Da vi filmede, var det, som om vi var en magnet for sjove hunde. De dukkede bare op på hver location. Så så jeg mit snit og smed dem ind i diverse scener og fandt ud af, at det hele blev meget sjovere. Det er ellers en ret dyster film, så det var meget godt at smide nogle hunde ind her og der. Det tager jeg med mig til næste gang. Hvis en scene er ret dyster, skal man smide en hund ind. Jeg tænker, at man eventuelt også kan prøve med andre dyr. Miniature-heste for eksempel. Eller de der teacup-pigs. Smide dem ind og se hvad der sker«.
Hvad tror du, du vil huske din tid på Filmskolen for?
»Jeg vil nok huske Filmskolen for det massive kropslige forfald, jeg har pådraget mig i løbet af de fire år som følge af de ekstreme emotionelle svingninger mellem stress, storhedsvanvid, perioder med søvnløs besættelse af diverse emner, perioder med søvnløs besættelse af mine klassekammeraters genialitet og den konstante frygt for at være en fraud. Hver måned kunne jeg underholde mig selv med at finde nye tegn på fysisk forrådnelse. Jeg kigger på dem med stor ømhed og nostalgi. En evig påmindelse om de fire mest intense, ødelæggende og livsbekræftende år af mit liv«.
Hvis du fik et ’Avatar’-agtigt budget til din første spillefilm, hvad ville du så lave?
»Så ville jeg fordele budgettet ind i en række lavbudget-film spredt ud over resten af mit liv. Jeg ville også sørge for at bygge et lille hus som kulisse til en af filmene, som jeg så ville kunne bo i efterfølgende. Måske ville jeg også sørge for, at huset ville have en rutsjebane mellem etagerne eller noget andet spændstigt, som jeg kunne fornøje eventuelle gæster med. Så ville alle mine praktiske livsproblemer være løst, og jeg ville kunne fokusere 100 procent på at brokke mig over de eksistentielle og relationelle«.
Hvis du kunne lave én ting om i dansk film, hvad skulle det så være?
»Så ville jeg gerne ændre på forestillingen om, at processen med at lave en film skal være på en bestemt måde. Jeg tror nemlig, at filmene kan begynde at ligne hinanden, hvis alle bruger samme skabelon for en proces. Jeg tror også, det gør os lidt dovne at følge den samme procedure igen og igen. Vi kan komme til at tage automatiske valg i stedet for de overraskende, udfordrende og sjove valg«.
»Jeg synes, filmbranchens opgave er at hive folket ud af den automatiserede hverdag. Der findes nok af brancher derude, som sørger for at bedøve og behage. Jeg ser det som vores pligt at være det andet. Men for at kunne være det andet bliver vi nødt til at have et støttesystem, der også bakker op om det andet. For mig hænger diversitet og inkludering uundgåeligt sammen med risikovillighed, vanvid (på den gode måde) og lysten til at se tingene fra et andet perspektiv«.
Las Dyrhcrone (’Fri’)
Hvad er du mest stolt af ved din afgangsfilm?
»Jeg er mest stolt af samarbejdet med de medvirkende, som ikke er professionelle skuespillere, men spiller sig selv. Jeg er stolt af deres generøsitet og mod. Hvordan de lukkede mit hold og mig ind i deres liv, ind i de mest intime, sårbare rum«.
»Jeg synes, man kan mærke i den færdige film, at den er lavet med omsorg og kærlighed til de medvirkende og til deres univers, som vi har været gæster i. De viste os en kæmpe tillid«.
Hvad tror du, du vil huske din tid på Filmskolen for?
»Jeg kunne tale om alle de udfordringer, der har været i løbet af min tid på Filmskolen, fra blokade til pandemi, tre forskellige studieordninger og en filmbranche, som nu er mere eller mindre i knæ. Men på trods af modstanden har det været et kæmpe privilegium at gå på Filmskolen, og det skyldes især fællesskabet«.
»Skolen er som et mikrokosmos, og der eksisterer en kollektiv underbevidsthed. Vi elever skaber tråde imellem de forskellige film, selvom vi måske ikke har talt sammen eller diskuteret vores projekter, vi bliver påvirket af hinanden, ikke fordi vi bliver ensrettet, tværtimod, vi lader os inspirere af hinandens mod til at turde at være forskellige«.
»Jeg er glad for at have oplevet den type sammenhold, stædighed og det gåpåmod, jeg har mødt hos mine medstuderende«.
Hvis du nu fik et ’Avatar’-agtigt budget til din første spillefilm, hvad ville du så lave?
»Jeg har, siden jeg var barn, haft en drøm om at instruere en Spider-Man-film med et mere råt præg, som er vanvittigt og febrilsk i sit udtryk og sin visualitet, og hvor der bliver sprængt en hel masse i luften, nu jeg har budgettet til det. Måske går Spider-Man sammen med edderkopperne i et kæmpe-oprør mod det udsigtsløse lorteliv, vi giver insekterne i den sjette masseudryddelses tidsalder. Han er jo halv edderkop og demonstrerer, selvom vi aldrig taler om det, at mødet mellem menneske og dyr også kan være vellykket, ja måske endda lykkeligt«.
»Men ak, jeg har netop set ’Across The Spider-Verse’ for anden gang og må sande, at jeg aldrig nogensinde kommer til at lave nogen Spider-Man-film, der er lige så fed!«
Hvis du kunne lave én ting om i dansk film, hvad skulle det så være?
»Jeg gider ikke være i en branche, hvor man skal gå på kompromis med sine grænser for at opretholde sådan en friskfyrsagtig, ligegyldig facade. Hvor man kan tillade sig at være sexistisk, fordi bemærkningen falder med et glimt i øjet. Hvor der ligger en demonstrativ modstand mod at tale politik, etik og repræsentation«.
»En branche gennemsyret af søvndyssende konformisme, hvor det hele bare skal være midtsøgende, så folk kan føle sig bekræftet i den her gennemdanske normalitet, som vi alle sammen i virkeligheden lider mere og mere under. Heldigvis er branchen i total transformation – jeg tror, det går den rigtige vej«.
William Sehested Høeg (’Sammen er du mere’)
Hvad er du mest stolt af ved din afgangsfilm?
»Jeg er enormt stolt af filmens tone, hvor vi har udforsket, hvordan man kan arbejde med komedien på en ny måde. Vi har arbejdet med en humor, som føles påtrængende, intens og pinlig. Filmens producer, Sofie Bergstein, kalder vores film for en ’suspense-komedie’ – og den beskrivelse er jeg helt vild med!»
»Jeg er også stolt af, at min afgangsfilm nok er den mest personlige film, jeg har lavet til dato. Filmen tager udgangspunkt i nogle tematikker, som jeg selv dyrker i mit privatliv. På godt og ondt. Hvordan jeg indgår i giftige gruppedynamikker, hvor meget jeg søger andres anerkendelse, hvor alvorligt jeg desværre kan tage mig selv – skamfulde tanker, følelser og frustrationer, som oftest vil være småtabuiserede at tale om«.
»Filmen vil være en succes for mig, hvis folk kan nikke genkendende til flere af hovedkarakterens handlinger og tanker – for jeg tænker, at filmens tematiske fascinationer er nogle, vi alle sammen bærer rundt på under overfladen«.
Hvad tror du, du vil huske din tid på Filmskolen for?
»Jeg vil blandt andet huske den for blokaden. Jeg har altid drømt om at gå på Den Danske Filmskole – og jeg kan huske, hvor underligt det føltes, nu hvor man endelig var kommet ind, at stå og blokere skolen i stedet for at lave film. Men det var det rigtige at gøre, og jeg er meget stolt af, hvordan to årgange stod sammen, som vi gjorde. Men hold kæft hvor var jeg nervøs. Jeg kan huske, at jeg på blokadens første dag måtte holde ind og græde på min cykel, lige inden jeg nåede til skolen. Og så vil jeg huske Filmskolen for de mennesker, jeg mødte«.
Hvis du nu fik et ’Avatar’-agtigt budget til din første spillefilm, hvad ville du så lave?
»Amen jeg ville gå all in. Jeg ville starte med at ringe til Paul Dano, Cate Blanchett, Joaquin Phoenix, Jake Gyllenhaal og Mahershala Ali og fortælle dem, at de skulle være med i min billion-dollar ensemblefilm om giftige gruppedynamikker. Så ville vi flyve hele lortet til Australien og skyde filmen on location i fem-seks måneder«.
Hvis du kunne lave én ting om i dansk film, hvad skulle det så være?
»Vi har en ret stærk tradition for komedie i Danmark – og jeg har et stort ønske om at være med til at udvikle genren. Jeg mener, komedien måske er den stærkeste genre af alle. Latter er den ultimative indikation af indlevelse. Vi griner, når vi ser noget, vi enten væmmes ved – eller kan sættes os ind i.
Identifikation igennem et fælles grin er så stærkt – og jeg håber og tror på, at komedien kan bruges til så meget mere, end den gør nu. Det, tror jeg, er og bliver meget vigtigt i forhold til, hvordan vores verden ser ud lige nu. Vi har brug for at grine mere og få noget lys i mørket – men samtidig tror jeg også, at vi har brug for at grine lidt mere af os selv. Selvironi er den stærkeste kraft – at turde kigge på sig selv og anerkende, at det er ok at ændre sig, måske endda turde at ændre standpunkt. Det, tror jeg, er vigtigt, i den tid vi lever i«.
Sofia Due Rosenzweig (’I Ghosted You’)
Hvad er du mest stolt af ved din afgangsfilm?
»Med min afgangsfilm drømte jeg om at lave en unik og rørende rollercoaster-ride af en film, der satte venskabelig kærlighed på lige fod med romantisk kærlighed. Derfor er jeg mest stolt af alle 31 kunstnere, skuespillere og håndværkere, der udgør holdet og castet bag filmen. De gik ikke bare med på at realisere de skøre idéer, vi fandt på i udviklingen, som for eksempel vores tunnelformede partybus, der skulle repræsentere stedet mellem liv og død. Med deres egne store ambitioner turde de stå sammen i uvisheden om, hvordan det endelige resultat ville se ud, og havde tiltro til, at drømme kunne gå i opfyldelse«.
Hvad tror du, du vil huske din tid på Filmskolen for?
»Jeg vil nok huske Filmskolen som noget af det sværeste, vildeste, mest udfordrende og livsforandrende, jeg nogensinde er kommet igennem (indtil jeg får børn). Jeg er blevet presset ind til min kerne og har nu en bedre forståelse for mig selv og mine værdier som både menneske og kunstner. Det glæder jeg mig til at dele«.
Hvis du fik et ’Avatar’-agtigt budget til din første spillefilm, hvad ville du så lave?
»Jeg ville bruge pengene først og fremmest til at udvikle eksisterende filmteknologier i samarbejde med eksperter inden for maskinlæring for at gøre filmskabelsesprocesser mere bæredygtige, både set fra et klimaperspektiv og i forhold til arbejdsmiljøet. Vi ville arbejde iterativt mellem udviklingen af disse nye teknologier og min første spillefilm«.
»Filmen ville handle om traumevandring, altså når traumer går i arv. Fortællingen ville tage udgangspunkt i en far-datter-roadtrip til Łódź-ghettoen, hvorfra datterens farfar flygtede under Anden Verdenskrig. Sat både i nutiden, 70’erne og 40’erne ville filmen handle om den konfliktfyldte far-datter-relation, farfarens overlevelse, og hvilken pris hans efterkommere skulle betale for det. Filmen ville stille spørgsmålet: Hvordan kan vi bryde the cycle of violence?«
Hvis du kunne lave én ting om i dansk film, hvad skulle det så være?
»Jeg ville bede alle de skabsmisogyne (mænd og kvinder) om at stå frem og give afkald på deres magt til fordel for folk, der oprigtigt er interesserede i at skabe en mere inkluderende og mangfoldig filmbranche. Jeg er overbevist om, at det ville give dansk film det tiltrængte pust af frisk luft«.
Adrian Skarstadt (’Helvete’)
Hvad er du mest stolt af ved din afgangsfilm?
»Jeg er sindssygt stolt af, at både jeg og hele mit hold turde eksperimentere så meget, både med form og med indhold, trods den præstationsangst, som jo følger med at skulle lave en afgangsfilm. Og ikke mindst synes jeg, at filmen blev rigtigt god, nok netop fordi vi formåede det«.
»Jeg er stolt af skuespilpræstationerne, billederne, klipningen, lyden. At vi kom helt til de norske fjelde på et afgangsbudget, imens der er inflation, og at det blev sådan en dejlig og inspirerende tur. Jeg er egentlig bare stolt af det hele«.
Hvad tror du, du vil huske din tid på Filmskolen for?
»Jeg vil især huske undervisning med HEP (Hans-Erik Philip, red.), som er en legendarisk gæstelærer på skolen. Han underviser først og fremmest i lyd, men er også bare en fantastisk fængslende filmfilosof. Uden ham ville jeg nok være blevet ret lost på Filmskolen. Efter hver produktion, hvor man havde krise over sig selv og det at lave film i det hele taget, var det undervisningen med HEP, som gjorde, at man tænkte, film er det vigtigste og mest fantastiske i verden igen. Det vil jeg nok huske allerbedst«.
Hvis du nu fik et ’Avatar’-agtigt budget til din første spillefilm, hvad ville du så lave?
»Så skulle jeg nok bruge lige så mange penge, som de gjorde i ’Avatar’ på VFX og SFX, men på en mere impressionistisk eller psykedelisk måde. Dét har jeg altid haft lyst til. Lidt ligesom de gør i ’Twin Peaks: The Return’, hvor VFX ikke blot bruges til world-building, men som værktøj for at skabe surrealistiske eller emotionelle sekvenser«.
»For tiden bliver jeg ret inspireret af at læse om folk, som har mødtes med E.T.’s. Og især dem, der hævder at have fået nyt indblik i virkelighedens natur, bevidsthed, ukendt fysik, menneskets egentlige skabelsesberetning etc. som følge af disse møder. Så måske et eller andet storslået og vildt omkring dét. Det ville været sjovt«.
Hvis du kunne lave én ting om i dansk film, hvad skulle det så være?
»Jeg er fra Norge, og man kommer fra Norge til Danmark for at lave film, fordi Danmark har en helt særlig kultur for at backe op omkring original og udfordrende filmkunst. Der findes støtteordninger, som værner om det, og filmskoler, som opfordrer til sådan type talentudvikling. Men der er mange kræfter i sving fra mange forskellige kanter lige nu, i Danmark såvel som resten af verden, som gør det mere og mere besværlig at være original eller modig i sin kunst«.
»Jeg synes, det meste, som går gennem maskineriet, sgu føles ret AI-genereret og generisk. Godt og rigtigt, men på en lidt klaustrofobisk og påtaget måde. Og den slags kunst er jo aldrig særligt spændende. Der er rigtigt mange, som snakker om det, som skal ændres, så jeg vil slå et slag for, at der også er ting, som skal værnes om i dansk film«.
Instruktørernes afgangsfilm kan ses under Filmskolens festival Generation 21.-25. juni. Læs Soundvenues anmeldelse af dem her.