»Falske påstande«: Lizzo svarer igen på anklagerne

»Falske påstande«: Lizzo svarer igen på anklagerne
Lizzo. (Foto: NDZ/Star Max/GC Images)

De seneste dage er Lizzo kommet ud i noget af et stormvejr, efter at en række af hendes tidligere dansere har anklaget hende for sexchikane, bodyshaming og for at skabe et usundt arbejdsklima.

Anklager, der siden er blevet støttet af den Oscar-nominerede dokumentarfilmskaber Sophia Nahli Allison, der har kaldt popstjernen for en »narcissistisk mobber«.

Lizzo har ikke forholdt sig til anklagerne – indtil nu, hvor hun har offentliggjort en længere udtalelse via Instagram. Her klassificerer hun anklagerne som »falske påstande«, og skriver at de er »for uhyrlige til ikke at blive besvaret«.

Derudover skriver Lizzo: »De her sensationslystne historier kommer fra tidligere ansatte, der allerede har indrømmet offentligt, at de fik at vide at deres adfærd under turnéen var upassende og uprofessionel«.

Derudover skriver musikeren, at hun »ikke er skurken« i historien.

»Jeg ved, hvordan det føles at blive kropsudskammet på daglig basis, og jeg ville absolut aldrig kritisere eller fyre en ansat på grund af deres vægt«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af