Ikke et ondt ord om Trøjborg Biograf, men det var altså ikke i den, jeg havde håbet at opleve min første Taylor Swift-koncert.
Men det var sådan, det blev. Vil Taylor Swift ikke komme til Danmark, må jeg komme til Taylor Swift – eller i hvert fald til en lokal biograf i Aarhus, der fredag aften havde æren af at vise ‘Taylor Swift: The Eras Tour’.
Popstjernens overdådige koncertfilm foreviger den allerede legendariske verdensturné, der indtil nu har gået sin sejrsgang i USA og Mexico, og som næste år sætter kursen mod blandt andet Europa.
Lige siden det Ticketmaster-crashende forsalg har turnéen slået den ene rekord efter den anden, og den tilhørende koncertfilm er ingen undtagelse. Allerede før premieren havde ‘Taylor Swift: The Eras Tour’ skrevet historie.
Tiden vil vise, om turnéen også ender med at blive den mest indbringende nogensinde, men det tyder på det. I skrivende stund er det i hvert fald kun Elton Johns fem år lange afskedsturné, der kan måle sig økonomisk.
Efter at have set filmen er det ikke svært at forstå hvorfor.
Musikalsk tidsrejse
En stor del af appellen har at gøre med den musikalske tidsrejse, Swift i løbet af koncerten tager os med på.
De fleste er nok efterhånden bekendt med formatet, men kort fortalt tæsker Swift sig i løbet af tre timer og 15 minutter igennem svimlende 44 sange, der er inddelt i 10 forskellige akter – eller æraer, som Swift kalder dem.
I filmversionen er godt og vel en halv time skåret fra, mens en håndfuld sange fra den gængse sætliste også må undværes (inklusive ‘Wildest Dreams’, tragisk nok!), hvilket altså bringer os ned på to timers og 45 minutter nonstop musik – ingen interviews, ingen behind-the-scenes.
Til gengæld er hver og én af de 10 akter vildt gennemførte. Under ‘Red’ dukker Swift op i knaldrød læbestift og bredskygget filthat, akkurat som hun for snart 10 år siden tog sig ud i musikvideoen til ’22’. Under ‘Folklore’ transporteres vi ud i skoven, hvor hun optræder i en mosbegroet træhytte.
Det fungerer glimrende. Dels fordi det er perfekt fanservice, der synes at henvende lige så meget til de efterhånden voksne fans, der forelskede sig i Swifts country-æra, som det henvender sig til de nye fans, der er faldet pladask for hende som popstjerne.
Således var dynamikken også i konstant forandring i den ellers halvtomme sal, jeg fredag aften befandt mig i.
Under den indledende ‘Lover’-æra skrålede en flok teenagepiger på min højre side med på hvert et ord, mens de svingede deres medbragte knæklysarmbånd til lyden af ‘You Need To Calm Down’s pastelfarvede tyggegummipop.
Venindeparret i slut-20’erne bag mig vågnede derimod først op til dåd, da vi nåede de country-inficerede teenagefortællinger fra ‘Fearless’. Og så var der kæresteparret nede foran, der kyssede ømt til de blide toner af Swifts corona-album.
Som sagt: ‘Eras’-turnéen har noget for enhver Swift-fan. Men det mangefacetterede show tjener også som en kærlig påmindelse om popstjernens musikalske spændvidde. For Swift har en mere spraglet diskografi, end hun nogle gange får credit for.
Alle husker kovendingen mod indie-folk på søsteralbummene ’Folklore’ og ’Evermore’. Omfavnelsen af popmusikken på ’Red’ og måske endda hendes mavesure trap-flirt på skurkepladen ’Reputation’.
Men hvad med det synthpoppede ’1989’, der på mange måder var det endegyldige farvel til countrymusikken? Eller for den sags skyld ’Speak Now’, der markerede hendes mest poprockede udspil til dato?
Alle disse forskelle stråler i ‘Taylor Swift: The Eras Tour’, hvor selv den ellers så latterliggjorte »nye Taylor« fra ‘Reputation’ formår at overbevise. På mange måder er det faktisk her, showet peaker.
Den ultimative crowdpleaser
Tilbage i februar så jeg Beyoncés ‘Renaissance’-turné blive sparket i gang i Stockholm. Årets eneste koncertrække, der bare tilnærmelsesvis kan sammenlignes med ‘Eras’-turnéen, hvad angår ren og skær hype.
Men de to koncerter kunne ikke være meget mere forskellige. Især fordi Beyoncé insisterede på at spille samtlige numre fra sit sveddryppende seneste album, der således udgjorde godt og vel halvdelen af sætlisten.
Beyoncés Stockholm-show er en af de mest spektakulære koncerter, jeg nogensinde har set. Men det var også en koncert, der næsten udelukkende foregik i ét gear.
Til sammenligning er Swifts ‘Eras’-turné et interessant modstykke. For på tværs af de forskellige æraer er der så mange forskellige sindsstemninger, at det snarere føles som i hvert fald tre forskellige koncerter i én.
Jeg siger ikke, at ‘Eras’-formlen nødvendigvis er bedre. Beyoncés ‘Renaissance’-turné var i langt højere grad båret af en kunstnerisk vision, fuldendt med 20 meter høje discoheste og dansende robotarme.
Swift har tydeligvis et andet mål for øje med ‘Eras’-turnéen. Hun vil ikke redefinere koncertformatet, som vi kender det. Hun vil bare skabe den ultimative crowdpleaser af et show. Den perfekte popkoncert, om man vil.
Selv i biografen er det tydeligt, at hun kommer tæt på.
Sjovt nok har Beyoncé for nylig annonceret, at også hendes ‘Renaissance’-turné snart vil kunne opleves i biografen. Det vides endnu ikke, om ‘Renaissance: World Tour’ får dansk premiere.
Men jeg håber, det bliver tilfældet. For ekstravagante popbrag tager sig tydeligvis glimrende ud på det store lærred, og jeg forestiller mig, at den kollektive eufori ville være kommet endnu mere til sin ret i en fyldt sal.
Dermed ikke sagt, at det her er startskuddet til en eller anden dystopisk verden, hvor vi ikke længere behøver at gå til koncerter. Faktisk gav ‘Taylor Swift: The Eras Tour’ mig kun endnu mere lyst til at opleve den ægte vare.
Swifts koncertfilm kurerede ikke min FOMO. Den skar det ud i pap, hvad det er, jeg går glip af.
‘Taylor Swift: The Eras Tour’ kan ses i biografen nu.