’Anyone But You’: Man bliver vaskeægte vranten over romcom med Sydney Sweeney og Glenn Powell
Der findes film, som giver, og så findes der film, som tager. Tager den min pust eller mit hjerte, er det ingen skam, men tager den unødvendigt min tid, bliver jeg vaskeægte vranten.
Lad mig i den forbindelse introducere Will Glucks ‘Anyone But You’. En romantisk komedie, der, anført af hovedrolleparret Sydney Sweeney og Glenn Powell, er forgiftet med platte punchlines og monotone skuespilpræstationer. Med denne er der hverken tale om smuk kunst eller god underholdning, bare godt gammeldaws tidsrøveri – og et blik ind i en anstrengende rutsjebanerelation.
På en lille café støder Bea og Ben tilfældigt på hinanden. De bonder over frakker og toiletkø-logik, og pludselig har de spist en varm ostemad fra en pande og brugt natten sammen. Alt er magisk og liderligt.
Men så bliver de sure på hinanden, fordi … øhh, det er vist noget med nogle misforståelser og dårlig morgenskik. Udover tre sekunders morskab over, at deres navnesammensætning kunne lyde som titlen på et Halfdan Rasmussen-digt, er man allerede her udmattet over filmen og dens stævnemødeklicheer og lidt for overfladiske dialog. Men det hele bliver meget værre.
For efter at de to elskende ikke har set hinanden i et halvt år, vil skæbnen og romcom-guderne, at Beas søster skal giftes med Bens bedste ven på en billedskøn strand i Australien. Her må den selverklærede forpinte fuckboy Ben og møgungeattitude-damen Bea skifte stridsøksen ud med ris og champagne.
De må faktisk mere end det. For i filmens forsøg på at skabe spænding – og i deres eget forsøg på at skabe god stemning under bryllupsugen – skal de udgive sig for at være et harmonisk par. Det resulterer i nogle ret belastende hate/love-scener, og alt imens de voksenleger, skændes og sender skjulte blikke efter hinanden, er jeg stadig lidt i tvivl om, hvorfor det nu var, at de var uvenner til at begynde med.
Og var det måske ikke en krise, de kunne have klaret med en enkel opringning og en æske Merci-chokolade?
Nuvel, latterlige og uforståelige diskussioner, der leder til uvenskab og efterfølgende ghosting, er hyppige ingredienser i virkelighedens datingverden, og det er måske et af de mest autentiske elementer i filmen.
Det modsatte gør sig gældende for Sydney Sweeney. Hun er doven og uforståelig som ’I’m just such a mess’-pigen, der udover at have en lille skolekrise ikke virker sådan synderligt messy. Men vi har da alle vores first world problems, og hvad ved jeg egentlig om Bea og hendes indre forkludrede verden?
Ikke meget, filmen skøjter nemlig alt for overfladisk rundt, hvilket umuliggør, at publikum kan knytte sig ordentligt til karaktererne eller begribe hverken deres individuelle eller fælles problemer. Det er derfor svært at blive helt tændt og grebet af spørgsmålet, om hvorvidt The double B’s mon nogensinde får hinanden og et fordelagtigt andelsboliglån.
De to hovedrolleindehavere har nu ellers fin kemi og formår da at fremstamme en eller anden sandhed om moderne menneskers svære kamp på datingslagmarken, hvor forfængelighed og dårlig kommunikation er selvskadelige våben. Powell er måske også smilesjov to gange – ikke mere end det.
Men det er også hovedsageligt birollerne, der forsøger at levere comic reliefs. Dog uden udpræget held. Faktisk er det en smule tåkrummende at se dem vride sig i håbet om at hive latter ud af publikum, og der er ligeledes en særlig mislyd, når de på skift slynger kærlighedsfloskler ud.
Det lyder heller ikke just godt, når karaktererne gentagne gange bryder ud i ’Unwritten’. Nu inddrages 00’er-klassikeren heller ikke for at fremvise musikalsk overskud, men for at lave en åndssvag sing-a-long-montage og en lam joke om en mand med sixpack, der godt kan lide Natasha Bedingfield.
Og hvis da bare den skide joke havde været sjov! Eller hvilken som helst anden af de 147 fejlslagende jokes. Så kunne ’Anyone But You’ ikke bare have stjålet min tid, men også et mikroskopisk grin.
Kort sagt:
Rygterne om ægte flirt mellem Sydney Sweeney og Glenn Powell under optagelserne er klart det mest inciterende ved ’Anyone But You’. 2023 rundes af med en af årets mest ligegyldige film.