PORTRÆT. I sommeren 2020 boede skuespiller Lily Gladstone hjemme hos sine forældre i en forstad til Seattle og var ligesom resten af verden frustreret over, at verden var lukket ned.
Filmbranchen stod stille, og da hun ikke kunne arbejde som skuespiller, begyndte hun at undersøge andre jobmuligheder for at bidrage til huslejen. Som dedikeret binørd var hun lige ved at søge et job i landbrugsstyrelsen med at overvåge den asiatiske kæmpe-gedehams.
Så modtog hun en invitation til at tale med Martin Scorsese over Zoom.
Gladstone fik den kvindelige hovedrolle som Mollie Kyle i Scorseses true crime-storfilm ‘Killers of the Flower Moon’, der handler om udryddelsen af det oprindelige Osage-folk i 1920’ernes Oklahoma. Nu er hun favorit – side om side med Emma Stone – til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle.
Nomineringen er historisk. Hun er den første indfødte amerikaner nomineret i kategorien, og hvis hun vinder, bliver hun den første indfødte amerikanske skuespiller overhovedet til at vinde en Oscar. En milepæl, hun selv er yderst bevidst om og ydmyg omkring.
»Det er på høje tid. Indfødte amerikanere er naturlige historiefortællere. Så det er underligt, at det i USA har taget næsten 100 år for en indfødt amerikaner at nå denne milepæl. Jeg ved, at al denne opmærksomhed omkring min person lige nu betyder så meget mere end bare mig«, siger hun i et interview med The New Yorker.
Overstrålede Kristen Stewart og Laura Dern
37-årige Gladstone har allerede skrevet historie ved at vinde en Golden Globe og en Screen Actors Guild Award. Et gigantisk skridt, ikke bare fra behovet for et bijob, men fra hendes hidtidige karriere som indieskuespiller.
Før ’Killers of the Flower Moon’, der var hendes første studiefilm, var hun respekteret, men langt fra berømt. Hun fik et mindre gennembrud i Kelly Reichardts ‘Certain Woman’ fra 2016 som ensom hestepasser, der bliver forelsket i en træt juraunderviser spillet af Kristen Stewart.
Her overstråler hun både Stewart, Laura Dern og Michelle Williams med sit blide ansigt, hvis længselsfulde øjne slukkes, da hun udramatisk får sit hjerte knust i filmens emotionelle højdepunkt. Rollen indbragte hende en håndfuld kritikerpriser og fik også Soundvenue til at udråbe hende til at stå for et af årets mest markante skuespillergennembrud.
Siden har hun vist talentet i mindre roller i blandt andet Kelly Reichardts western ‘First Cow’, finansdramaet ‘Billions’ og Sterlin Harjo og Taika Waititis komediedrama ‘Reservation Dogs’ om en gruppe indfødte teenageres liv i et reservat.
Hun har også været med til at udvikle historien og spillet hovedrollen som sorgramt kvinde på roadtrip i Morrisa Maltz’ indiedrama ‘The Unknown Country’, der indbragte hende en Gotham Award fra New Yorks indiefilmmiljø, men som desværre ikke kan ses i Danmark.
Filmens hjerte og samvittighed
Eksponering har til gengæld ikke været en mangelvare med Lily Gladstones medvirken i og Oscar-kampagne for ‘Killers of the Flower Moon’. Pludselig har hun optrådt i stribevis af talkshows, modeblade og arrangementer med andre A-listestjerner.
»Der har været en håndfuld filmelskere, der har været bevidst om min karriere i et stykke tid, men det her har været som at blive skudt ud af en kanon«, beskriver hun sin nye berømmelse i New York Times.
Oscar-eksperter var overraskede over, at hun valgte at blive indstillet i det allerede stærke hovedrollefelt med blandt andet Emma Stone, Carey Mulligan og Sandra Hüller frem for birollekategorien, hvor hun formentlig ville være en sikker vinder. Men Gladstone har bevist med sine sejre ved Golden Globe og skuespillerforbundets SAG Awards, at man ikke skal undervurdere hendes gennemslagskraft.
Som publikum er det da også i høj grad Lily Gladstones præstation, man husker. Nok spiller stjernerne Leonardo DiCaprio og Robert De Niro mere opsigtsvækkende roller som de hvide skurke William Hale og hans manipulerbare nevø, Ernest Burkhart, der forsøger at score Osage-folkets oliepenge gennem ægteskab og mord.
Men Lily Gladstone udgør filmens hjerte og samvittighed med sin stilfærdige, præcise præstation som indfødte Mollie, der gifter sig med Ernest (DiCaprio) – vel vidende at han er efter hendes penge. Mollie er på mange måder et offer: Hendes søstre bliver myrdet, og Ernest forgifter hende. Men takket være Gladstones blanding af stoisk ro, kløgt og ekspressive sårbarhed bevarer hun sin værdighed, samtidig med at man føler med hende.
»For mig var rollen en mulighed for at udforske en kvinde, som elsker så betingelsesløst, at det er let for folk at tage det fra hende, de har brug for«, siger Gladstone i Vogue. Men det er også vigtigt for hende, at virkelighedens Mollie ikke bare lagde sig fladt ned, selvom hun var blevet bedraget og gaslightet i absurd grad. Det lykkedes hende for eksempel at kræve en stor del af de penge, Ernest svindlede fra hende, tilbage. »Hun lod sig ikke besejre. Hun overlevede alt tænkeligt«.
Oven i karakterarbejdet brugte Gladstone fire måneder på at lære Osage-sproget, som hun kom til at mestre bedre end sit eget Blackfeet-sprog. Ikke desto mindre har hun startet alle sine takketaler med nogle få sætninger på Blackfeet som en hyldest til sit folk.
Mobbet som barn
Lily Gladstone voksede op med en indfødt far og en hvid mor i Blackfeet-reservatet i Browning, Montana.
Hendes mor var lærer og faren kedelsmed. Allerede som femårig, da hun så ’Return of the Jedi’, vidste hun, at hun ville være skuespiller. Det årlige højdepunkt var, når det lokale børneteater rullede ind og satte en forestilling op med byens børn. Som barn blev hun ofte mobbet, men fra scenen imponerede hun alle.
Familien flyttede til Seattle-forstaden, da hun var 11 år, og hun oplevede for første gang at blive betragtet som en minoritet, der ofte var den eneste indfødte amerikaner i sin klasse. Flytningen gav hende dog også flere muligheder for at forfølge sin skuespillerdrøm, både som balletdanser, i teaterstykker og indiefilm.
I sin gymnasieårbog blev hun udråbt til ’Most Likely to Win an Oscar’. Et foto af siden gik viralt på Instagram i januar. Hendes gamle gymnasiekammerater, som hun stadig er i kontakt med, mødes til Oscar-fest for at se, om profetien går i opfyldelse.
Gladstone studerede skuespil og det oprindelige amerikanske folk på University of Montana, mens hun sideløbende spillede med i både teater og filmskoleproduktioner. Mens mange af hendes skuespillervenner flyttede til New York og Los Angeles, blev hun hængende i Montana. Hun havde ikke lyst til at skulle passe ind i Hollywoods kasser.
»Jeg vidste, at det ville blive svært for mig at komme til L.A. og gå fra audition til audition. Jeg ved, at jeg er svær at caste, fordi jeg på mange måder er svær at placere«, siger hun i New York Times-interviewets. Hun refererer både til sin blandede racebaggrund og sin kønsidentitet. »Jeg har altid vidst, at jeg var komfortabel med at kalde mig selv for kvinde, men når jeg er i en ren kvindegruppe, føler jeg mig heller ikke fuldt ud som det«, siger hun. Hun bruger både pronomenerne ’hun’ og ’de’ – også for at ære sin Blackfeet-oprindelse, hvor sproget ikke har kønnede pronomener.
»Min brug af pronomener er delvis en måde at dekolonisere kønnet for mig selv«, har hun forklaret i People.
Tilsidesætter egoet
Det blev aldrig nødvendigt at flytte til Hollywood. Kelly Reichardt filmede ‘Certain Women’ i Montana, og det var den præstation, der fik Martin Scorsese til at ringe.
Da ‘Killers of the Flower Moon’ havde amerikansk premiere i oktober – efter verdenspremieren på Cannes-festivalen i maj – forhindrede skuespillerstrejken hende i at promovere filmen. I stedet blev flere Osage-folk interviewet om filmen på den røde løber – og det viste sig som en velsignelse for skuespilleren, der aldrig har optrådt i rampelyset for at fremme sin personlige sag.
»Der er et aspekt af ego indlejret i at være en offentlig person, der taler på andres vegne. Ligesom det kræver et vist ego at være skuespiller. Så det var en gave at få lov til at se til, mens jeg blev mindet om, at filmen repræsenterer noget større end mig«, siger hun i New York Times.
Samme følelse får hun, når hun ser videoen af sin reaktion på den stående applaus, filmen fik i Cannes. Hun kalder i New York Times øjeblikket »transcenderende« og »helende« for alle, der har været underlagt den undertrykkende kolonisering.
»Det er et af den slags øjeblikke, der klart viser, at vi stadig er her, og at vi er fremragende. Vi har overlevet, og vi er flyvende«.
’Killers of the Flower Moon’ kan ses på Apple TV+. Oscar-showet finder sted natten til mandag den 11. marts dansk tid.