Kristen Stewart går tilbage til vampyrfilmen med ‘Mandy’-instruktør og Oscar Isaac

Kristen Stewart går tilbage til vampyrfilmen med ‘Mandy’-instruktør og Oscar Isaac
Kristen Stewart. (Foto: Mike Marsland/Mike Marsland/WireImage)

Kristen Stewart blev et verdenskendt ansigt for sin rolle som Bella i ’Twilight’. Nu, godt 16 år efter, skal hun medvirke i endnu en vampyrfilm, der har fået titlen ’Flesh of the Gods’.

Men hvis det får dig til at tro, at den står på ’Twilight’-lignende teendrama med en kridhvid Robert Pattinson til tonerne af Blue Foundation, kan du godt tro om igen.

’Flesh of the Gods’ er nemlig italiensk-canadiske Panos Cosmatos’ ventede efterfølger til kultfilmen ’Mandy’ fra 2018, og vi har en »meget, meget indie« film i vente, rapporterer Indiewire.

Stewart og Oscar Isaac spiller ægteparret Alex og Raoul, der lever et luksuriøst jetsetliv i 1980’ernes L.A. Midt i byens summen møder de en mystisk og enigmatisk kvinde, der forfører parret ind i en hedonistisk, glamourøs og surrealistisk verden fyldt med spænding – på godt og ondt.

Stewart udtalte for nyligt, at hun formentlig aldrig kommer til at lave en Marvel-film. For tiden har hun primært gjort sig bemærket for sin kraftpræstation i den hæsblæsende thriller ’Love Lies Bleeding’ og med nyheden om en hovedrolle i en kultinstruktørs arthouse vampyrdrama, må man sige, at den 34-årige skuespiller holder, hvad hun lover.

Optagelserne til ’Flesh of the Gods’ begynder senere på året, og den forventes at få premiere i 2025.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af