’Alt og Eva’: Endelig en serie, der bryder med illusionen om, at svenskere og danskere forstår hinanden
Kære læser. Jeg forestiller mig dig på sofaen, henslængt foran fjernsynet. Du har taget mobilen frem og er begyndt at browse. Du skal træffe et valg om, hvilken rejse du vil på i aften. Vil du gerne på en udfordrende survival-tur med fare for overraskelser eller tumult? Eller vil du bare gerne en tur med turistbussen og se kendte vartegn uden de store udsving?
Er svaret rejse nummer 2, er ’Alt og Eva’ måske præcis den rejsepakke, du søger. Den dansk-svenske serie er et 2024-lystspil, modelleret over 90’ernes og 00’ernes romantiske forviklingskomedier, prydet med et persongalleri, der – belejligt, men opvakt – repræsenterer de forskellige punkter på kærlighedsspektret.
Fra den kærlighedshungrende homoven, der er så forelsket i forelskelsen, at han projicerer den over på alle sine Tinder-dates. Til veninden, der drømmer om at blive kastet op af væggen, mens hendes magelige sofakartoffel af en livspartner hellere vil stene tv.
De to er venner med Eva (Tuva Novotny), en succesfuld og handlekraftig karrierekvinde, der ikke tror på tosomheden, men gerne vil have et barn. Hun tager til København for at lade sig inseminere og har egentlig besluttet sig for at bruge en anonym donor, da omgangskredsen gør hende usikker. Hvad nu hvis den biologiske far viser sig at være skingrende psyko?!
Grebet af tvivl og nysgerrighed beslutter Eva sig i sidste øjeblik for en ikke-anonym donor og går så selv psyko-planken ud med en uetisk brøler:
Samme aften opsøger hun faren, drikker sig ned i hans mikrobryggede københavnerøl, mens hun udspørger ham om alt fra barndomstraumer til inderste drømme og længsler.
Mon Mads (Joachim Fjelstrup), som den uvidende glade sædgiver hedder, ikke bliver lidt lun på den skøre svenske kvinde, der viser ham så stor opmærksomhed? Og mon ikke parforholdsfornægter-Eva uventet selv begynder at få følelser for den bløde dansker med det skæve smil og de sure øl?
Hvis man elsker den romantiske komedie i sin klassiske form, vil ‘Alt og Eva’ ikke skuffe. Serien er nogle gange lidt cringe – jeg er ikke vild med den lidt teateragtige opera-intro, hvor handlingen synges – men byder også på mange hyggelige stunder og billeder fra København og Stockholm.
Skuespillerne er charmerende og lejlighedsvist ret sjove. Jeg var især vild med Evas mor (Sissela Kyle), der pludselig udbryder en tilfældig dansk sætning, hun har lært på Duolingo. Endelig en serie, der bryder med illusionen om, at svenskere og danskere forstår hinanden uden problemer!
Det er nok mig, der skal slappe af, men manuskriptet har også svage punkter, der skurrer lidt rigeligt: Som at vennerne tager for givet, at en enkelt insemination utvivlsomt vil føre til en graviditet. Det virker unødvendigt sløset i en virkelighed, hvor alle ved, hvor svært det kan være at blive gravid – også når man er en rig karrierekvinde, der kan betale sig fra det.
Nogle gange bliver det også klichéerne, og ikke deres egne idiosynkrasier, der styrer karaktererne. Mest irriterende udmøntet i Eva, der slår helt urimelige knuder på sig selv for ikke at fortælle Mads om faderskabet og holde ham hen. Hun gør sig selv lidt for svær at elske og derfor forelske sig i.
Jeg har selv set utroligt mange romantiske komedier og er nok lidt mættet af den helt klassiske udgave af genren. Jeg fik lyst til, at serien skulle foretage en u-vending. Stoppe op eller skifte gear midt i det hele. Gøre lidt ondt og gribe mig på en måde, jeg ikke var blevet grebet før.
Men hvis man har det sådan, skal man jo ikke hoppe på turistbussen.
Kort sagt:
Charmerende skuespil og gode grin gør munter dansk-svensk romantisk komedie til et hyggeligt, men lidt forglemmeligt bekendtskab.