Landets ældste samtalepodcast har fået rappere til at invitere strippere i studiet, gjort chefredaktører til skaldyrsforhandlere og brugt kartoffelkager som hævn. Nu fylder den 10 år

‘Programmet om ingenting’ har gjort det til et brand ikke at have et format. Men selv om de tre værter ikke mener, at der egentlig er brug for dem i dag, vil det kræve besøg fra en helt særlig gæst, før de lukker og slukker.
Landets ældste samtalepodcast har fået rappere til at invitere strippere i studiet, gjort chefredaktører til skaldyrsforhandlere og brugt kartoffelkager som hævn. Nu fylder den 10 år
Fra venstre Tobias Enné, Oliver Enné og Tobias Kippenberger, der er værter på 'Programmet om ingenting'. (Foto: Anton Nørbæk)

INTERVIEW. For knap et årti siden bliver der skabt en forbindelse mellem to gæster i et podcaststudie, som værterne bag ’Programmet om ingenting’ i dag ser tilbage på som essensen af, hvad der kan opstå i et format uden faste rammer.

Esben Bjerre er ikke nede med ’Game of Thrones’. Faktisk behøver han slet ikke at se det for at vide, at det er latterligt. Han er på besøg sammen med Hans Philip, der har det på samme måde med den allestedsnærværende tv-sensation. Hans kæreste er lige begyndt at se det, men selv gider han slet ikke.

»Det var aldrig opstået i noget som helst andet format og med de mennesker. Det, synes jeg, er unikt «, siger Oliver Enné.

Ud over at være kreativ direktør i et produktionsselskab er han en af de tre værter bag ’Programmet om ingenting’, der 1. oktober fylder 10 år og dermed er den længst kørende samtalepodcast herhjemme. Bag de øvrige mikrofoner sidder storebror Tobias Enné, der er partner i et reklamebureau, og i en lidt mere subtil rolle Tobias Kippenberger, der er direktør for en festival og optræder mere sporadisk i programmet.

Sammen har de skabt en slags lytterkult omkring sig selv og de ofte prominente gæster, de får til at takke ja til at medvirke – fra Oliver Kesi til Morten Messerschmidt, Bodil Jørgensen og Cecilie Beck.

Jeg møder ‘Programmet om ingenting’ i et stort mødelokale på Tobias Ennés kontor i Indre København. Det er i dette lokale, at programmet også – i hvert fald for tiden – bliver optaget.

Værterne har brygget kaffe på forhånd, stillet to flasker dyr, bornholmsk danskvand frem til mig og serverer noget nær et tag-selv-bord med bagværk fra bageriet Alice. Der er plads til betydeligt flere ved bordet end os fire, der har taget plads ved det.

Herfra skal vi gøre status over et årti med gæster i studiet, der med ingenting som udgangspunkt har afsløret mere om sig selv, end de måske lige havde planlagt.

Kultureliten taler om ingenting

Idéen til ‘Programmet om ingenting’ opstod en sommeraften til Tobias Kippenbergers 30-års fødselsdag. Han havde adgang til et studie og fiflede allerede med lidt podcast.

Titlen og programmets raison d’être er meget venligt udlånt fra den ikoniske sitcom ‘Seinfeld’, som folkene bag ofte har omtalt som a show about nothing

Og det var netop det, de dengang kommende værter ville lave på lyd. Podcast var stadig et relativt nyt format, som de kunne gå frit ind i uden så mange regler.

»Vi havde aldrig startet den her podcast, hvis vi havde fået idéen i dag. Markedet er totalt overrendt af alt muligt amatøristisk podcast. Inklusive vores egen«, siger Tobias Enné.

Til gengæld skilte det sig fra begyndelsen ud, at det kun var personligheder af en vis kaliber, der besøgte ’Programmet om ingenting’. 

Værternes netværk fra medie- og musikbranchen gav dem en særlig adgang til flere berømtheder.

»Som uafhængig podcast havde vi på det tidspunkt klart de bedste gæster. Navne som Esben Bjerre, Hans Philip, Eva Harlou og Kidd kunne alle være på forsiden af Politikens kultursektion«, siger Oliver Enné.

Når man kigger på gæstelisten, kunne man fristes til at kalde programmet for ‘Kultureliten taler om ingenting’?

»Det er en meget god titel. Hvis nogen laver det program, så stopper jeg«, siger Oliver Enné.

For tiden bliver ‘Programmet om ingenting’ optaget på et af værternes kontor. Men heller ikke location har de som sådan faste regler for. (Foto: Anton Nørbæk)

Som lytter kræver det sommetider en vis portion indforståethed at følge med i programmet, der blandt andet kalder lyttere for læsere. Og så omtaler de sig selv som en ugentlig podcast, selv om data ikke beretter om den slags konsistens. Det år, de kom tættest på at være det, var i 2020, hvor de udkom 14 gange. I 2022 udkom de kun to gange.

Mange gæster tropper op uden helt at vide, hvad de går ind til.

»Du vil være i chok over, hvor mange mennesker fra medieverdenen, der stiller op til et format som vores uden at have hørt et eneste program«, siger Oliver Enné. 

Han når lige at kalde det modigt, før storebror vender ind.

»Jeg tror også, det er lidt dovent, hvis jeg skal være kritisk. Det er rigtigt, at titlen afslører noget om, at det nok ikke bliver sådan et hardline interview, hvor man virkelig skal en tur til medietræning inden«, siger Tobias Enné.

Det er dog ikke hver gang, at gæster er med på præmissen – eller manglen på samme. Det hænder også, at nogen stejler på det.

Anekdoter om små aber

»Jeg er lidt nysgerrig på det der med ingenting. For hvis I slet ikke har forberedt jer, så slutter vi bare her«.

Sådan lød det fra Mikael Bertelsen fire minutter inde i den udsendelse af ‘Programmet om ingenting’, han gæstede tilbage i 2017.

»Han gav os rigtig meget røg for, at der ikke var nogen agenda. Så gik han i sådan et Mikael Bertelsen-mode, hvor han bare fortalte verdens længste historie«, siger Tobias Kippenberger.

Han endte dog med at blive hængende i programmets knap 70 minutter og fik undervejs fortalt historien om, hvordan han engang blev indkaldt til krisemøde på DR2, fordi seerne slukkede, når der blev sendt programmer om små aber.

Siden dengang har flere faste formater taget form. I dag er der visse gentagelser fra program til program. Typisk fortæller Oliver Énne en usandhed om gæstens påklædning i starten af programmet. Fast er også altid deres afsluttende segment vibes, hvor de sammen med gæsterne beretter om trivielle ting, de hver især har optur over for tiden. 

Hvis man som lytter vender tilbage program efter program, får man en god forståelse for dets natur og glæder sig til, hvordan gæsterne forholder sig i den. Flere af dem er med årene blevet gengangere og komfortable med den lidt utraditionelle form.

Chefredaktør degraderet til hummer-plug

Det er blevet en årlig tradition, at den tidligere cykelrytter og hyppige gæst Brian Holm medvirker i programmet omkring nytår.

»Jeg tror efterhånden, at han forventer – og måske glæder sig til – at vi inviterer ham. Jeg tror faktisk, han ville blive lidt fornærmet, hvis han ikke får en invitation fra os i år«, siger Tobias Enné.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Og apropos nytår har ‘Programmet om ingenting’ også ved denne lejlighed kastet nogle skæve interaktioner af sig. Som dengang chefredaktør Knud Brix fra Ekstra Bladet var gæst og endte med at sælge hummere til Tobias Kippenberger.

»Knud Brix har fryseren fyldt med hummere, fordi hans far er begyndt at fiske efter dem. Jeg spørger ham, om jeg må lægge en bestilling på de hummere. Det må jeg gerne, og 30. december svinger jeg forbi Knud Brix for at hente en hummer. Nytårsaften får jeg hummerbisque«, siger han.

Hvorfor tror I, at jeres program kan facilitere sådan nogle øjeblikke, hvor man for eksempel får et hummer-plug af Knud Brix?

»Det tror jeg går meget tilbage til det med, at der ikke er nogen vinkel, vi skal snakke om. Der er ikke noget budskab, nogen skal af med«, siger Tobias Kippenberger.

Oliver Enné tilføjer så:

»Der er aldrig nogensinde en gæst, der er blevet tilbudt os af en agent eller en pr-person. Vi har kontaktet alle direkte, og de er stillet op af egen lyst. Nu havde vi senest besøg af Mads Brügger, som jeg forestiller mig, har mange ting at tage sig til, men når vi spørger, om han vil være med, er han meget hurtig til at sige ja«.

Kartoffelkage-hævnen er sød

I den anden ende af hummerbisque-spektret gemmer sig historien om dengang Frederik Cilius udskammede Tobias Kippenberger for valget af sin yndlingskage.

»Vi kommer ind på et klassisk ‘Programmet om ingenting’-emne: Bagværk. Så går runden om bordet om, hvad ens favorit bagværk er, og jeg svarer kartoffelkage. Frederik flækker fuldstændig af grin og påstår, at det kun er børn, der spiser kartoffelkage«, siger han.

Syv år senere ser Tobias Kippenberger ‘Den store bagedyst’, hvor dommer Marcus Grigo siger, at kartoffelkage er hans yndlingskage. 

»Så blev jeg nødt til at skrive til Frederik for ligesom at få hævn«. 

Lidt mere spektakulært gik det for sig, da Kidd flankeret af Karl William for anden gang gæstede programmet, der tog en noget uventet drejning.

Lige før optagelserne går i gang, spørger Kidd:

 »Er I klar på, at der kommer en gæst mere om en times tid?«.

60 minutter senere ringer det på. Foran bygningen træder en stripper ud af en stor SUV. Hun hedder Angeline og er bestilt til anledningen, fordi Kidd mener, at brødrene Enné og Kippenberger er nogle lidt for opknappede typer, der godt kunne trænge til strip.

Mikrofonerne bliver slukker under seancen, og efter en kort jingle fremgår det, at Kidd alene har ført det bestilte strip til dørs, fordi de andre ikke var til den slags.

Angeline har også selv en kort optræden i selve programmet, hvor hun blandt andet fortæller om, at hun også kan bookes juleaften, hvis det skulle være.

»Transcendental meditation. Jeg vil ikke sige mere om det«

Selv om værterne mener, at podcasten er overflødig i dag, stopper ’Programmet om ingenting’ ikke lige foreløbig. I hvert fald skal der nogle helt særlige gæster til at lukke og slukke programmet.

»Jeg kunne godt drømme om at få Lars von Trier med. Han er også lidt eksistentielt anlagt, og det passer meget godt til det her program. Hvis vi får Lars von Trier med, tror jeg, vi bliver nødt til at sige, at det var det sidste program«, siger Tobias Enné.

De drømmer også om at få andre gæster med, der dog ikke nødvendigvis vil lukke programmet. Paprika Steen har de forsøgt at få med flere gange uden held. Mads Mikkelsen, Helle Thorning-Schmidt og Nikolaj Lie Kaas står også højt på deres liste. Tobias Kippenberger vil gerne have Kong Frederik X. som gæst.

Idéen opstod ud af det ingenting, der også blev konceptet i den podcast, der nu på tiende år sporadisk har holdt de tre værter beskæftiget. (Foto: Anton Nørbæk)

For nu er det dog kun interivewet, der skal til at slutte. Den eneste naturlige måde at gøre det på er at runde af med nogle vibes. Tobias Enné lægger hurtigt for:

»Transcendental meditation. Jeg vil ikke sige mere om det«.

Tobias Kippenberger tjekker noter på sin telefon og kigger op nogle øjeblikke senere.

»30 graders vaskeprogram på min vaskemaskine«.

Oliver Enné bruger lang tid på at tænke over sin vibe. Først siger han noget om forsanger Julian Casablancas fra bandet The Strokes, der synger falset. Men det er ligesom ikke helt godt nok.

»Nu skal vi jo i Soundvenue for første gang. Det er forsiderubrikken, jeg er på jagt efter lige nu«, siger han.

Resten af forsamlingen rejser sig for at strække benene, mens Oliver bliver siddende for at komme på den perfekte vibe. Da han endelig når frem til den, holder han en længerevarende brandtale for programmet.

»Min vibe er, at der er relativt mange, der spørger, hvorfor vi har de samme gæster med hele tiden. Jeg synes, det er med til at bidrage til idéen om, at der er en kerne af programmet«, begynder han.

Han taler i et par minutter, men siger tro mod programmet på en måde ikke rigtig noget. Og det er den evne, der måske står tilbage som hemmeligheden bag den nu 10 år gamle podcast, mener han:

Den har taget form ud af ingenting.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af