Matthew Perrys mor om sønnens død: »Det rammer mig så hårdt, at han ikke er der«

Matthew Perrys mor om sønnens død: »Det rammer mig så hårdt, at han ikke er der«
Matthew Perry i 2016. (Foto: David M. Benett/Dave Benett/Getty Images)

Den 24. oktober markerede etårsdagen for ’Friends’-stjernen Matthew Perrys tragiske dødsfald.

I et interview med Today (via TheWrap) fortæller skuespillerens mor Suzanne Morrison blandt andet om sorgen efter sønnen, som hun stadig kommer til at ringe til nogle gange.

»Selv nu, når jeg ser noget sjovt eller latterligt i nyhederne, eller hvad end det er, så går jeg hen for at ringe til ham«, siger Morrison og fortsætter:

»(…) Det rammer mig så hårdt, at han ikke er der«.

Perry, som havde mangeårige problemer med afhængighed af stoffer og alkohol, blev fundet død i sit boblebad efter en overdosis af ketamin. Stoffet kan udskrives til at behandle depression og angst, men angiveligt havde Perry udviklet et misbrug.

»Det må siges, tror jeg, at han også var meget ensom i sin sjæl«, fortæller Suzanne Morrison.

Familien var bevidste om, at Matthew Perry tog ketamin, og han havde forsikret dem om, at det kunne kontrolleres, men skuespillerens stedfar Keith Morrison fortæller, at de ikke vidste, hvor meget han tog.

»Han var en fyr, som tog beslutninger: ’Jeg kan håndtere det her. Jeg kan gøre det her. Jeg kan fortælle dig, hvad der er rigtigt. Jeg kender hele systemet oppefra og ned. Jeg ved, hvad stoffet vil gøre ved mig.’ Så der var den bekymring, at ’Mm, hvad laver han egentlig?’«, forklarer Keith.

Tilbage i august blev fem personer tiltalt i forbindelse med Perrys overdosis. Heriblandt hans assistent, to læger og en kvinde, der, ifølge Deadline, er kendt som »Ketamin-dronningen«. De skulle ifølge dommeren være del af et større netværk, som har forsynet Perry og andre med ketamin.

Jennifer Aniston fortalte sidste år, at hun skrev med Perry, dagen han gik bort, og at han var i godt humør og gjorde en indsats for at forbedre sin sundhed.

Fejl: Argumentet 'posts' er ikke sendt med