På ’Petrichor’ synger romantikeren 070 Shake fra et sted mellem klubben og verdens undergang
Udover at være titlen på 070 Shakes tredje album er ’Petrichor’ navnet på den karakteristiske, dybe duft af jord, der opstår, når det regner efter en periode med tørt, varmt vejr.
Det er en titel, der tydeliggør noget, man hos 070 Shake hele tiden har anet mellem linjerne: Nemlig at den amerikanske rapper, sanger og sangskriver mere end noget andet er en romantiker, der ligesom den unge Werther ser naturens dramatiske omskiftelighed som en direkte forlængelse af følelseslivet og ved, at kærlighed er et spørgsmål om liv og død.
»I want my blood on your hands«, messer hun indtrængende på en af albummets mange fatalistiske kærlighedssange. Det er måske ikke den slags, man vil skrive i sin Tinder-bio, men hos 070 Shake skal en sådan sætning forstås som en oprigtig kærlighedserklæring: En dyb sårbarhed, der kommer til udtryk i form af en fuldkommen overgivelse til den anden.
Denne stormfulde, romantiske sensibilitet kan være en kæmpe styrke, når altså 070 Shake kan finde ud af kanalisere den til lytteren. Tidligere i år, da hun gæstede NorthSide, var det nærmest ubehageligt at være publikum, mens hun forsvandt ind i sig selv og stod på scenen i en tilstand, der på én gang var fraværende og hudløs.
Sådan er det heldigvis ikke på ’Petrichor’. Albummet er tydeligvis produktet af en kompleks indre vildskab, men det er samtidig et gennemkomponeret, velafbalanceret album, hvor der gives lang snor til et kaotisk væld af idéer, uden at kontrollen fuldstændig slippes.
Det kommer især til udtryk i det overraskende væld af genrer, der er repræsenteret. Hvor de to tidligere album fra 070 Shakes hånd var præget af en stilren, ekstremt atmosfærisk, men ikke altid sønderligt distinkt blanding af trap og r’n’b, stikker ’Petrichor’ i ubeskriveligt mange retninger.
Førstesinglen ’Winter Baby x New Jersey Blues’ lyder med sine sødmefulde vokalharmonier, sin insisterende tamburin og sin særlige, grotteagtige rumklang fuldstændig som en tabt garageindspilning af en glemt 60’er-pigegruppe, der netop er blevet fundet på en henfalden rulle magnetbånd. Det vil sige, inden sangen i sin anden halvdel pludselig transformerer sig til et stykke råt, 90’er-inspireret indierock.
På samme måde lyder versene i den kollageagtige ’Vagabond’ med cocktailklaver, fiol og højtråbende mandekor som en gammel drukvise, inden sangen som et slags Frankensteins monster i omkvædet klistres sammen med en følsom guitarballade.
Et andet ubestridt højdepunkt er den smertefulde sammenbrudssang ’What’s Wrong With Me’, hvor titlen gentages igen og igen med stadig mere panisk intensitet over hårdtslående industrielle rytmer, hvis militante fremdrift befinder sig et uhyggeligt sted mellem klubben og verdens undergang.
»What’s wrong with me? / I needed you, you needed me / If you believe, then I believe«, lyder den simple, men effektfulde tekst. Det er intet mindre end gribende.
Det samme er det overraskende cover af Tim Buckleys ’Song to the Siren’, der i 1983 blev udødeliggjort af This Mortal Coil. Hvor deres udgave er en rejse ind i en vægtløs verden, er 070 Shakes fortolkning udstyret med en fysikalitet og en tyngde, der som et anker binder den til jorden og kødet.
Sammen med en snerrende Courtney Love – en af rockmusikkens helt store stemmer – forvandler 070 Shake det, der hos This Mortal Coil kommer til udtryk som en inderlig, drømmende længsel, til et frådende, kropsligt begær. Sådan har jeg aldrig hørt sangen før.
Ikke alle eksperimenter fungerer helt: ’Pieces of You’ har eksempelvis en af albummets allersmukkeste, mest tårefremkaldende melodier, men jeg kan simpelthen ikke udholde det stønnende mandekor, der kører i baggrunden gennem hele sangen og lyder som en marcherende gruppe vikinger i en skolekomedie.
Der er flere af den slags skønhedsfejl, men det ændrer ikke på, at ’Petrichor’ er lyden af en kunstner, der langt om længe har lavet et album, der kan rumme de mange facetter, som hun tydeligvis altid har indeholdt, men ikke har fundet plads til før.
Kort sagt:
På den kollageagtige, mangefacetterede genre-potpourri ’Petrichor’ har 070 Shake endelig fundet et musikalsk formsprog, der kan kanalisere hendes komplekse, intense følelsesliv til lytteren.