ÅRET DER GIK. Over to millioner danskere har set ’Den sorte svane’ – og resten af den voksne danske befolkning har nok i det mindste hørt om TV 2’s dokumentar, medmindre de har deltaget i ’Alene i vildmarken’ afskåret fra civilisation og teknologiske virkemidler.
Den afslørende og eksperimenterende dokumentar, hvor Amira Smajic lokker karrierekriminelle rockere og på overfladen lovlydige danskere ind i sit spegede sorte net tapetseret med skjulte kameraer, ramte skærmen i maj og er blevet debatteret lige siden.
Serien skabte overskrifter så sent som her i december, hvor det kom frem, at den var blevet forbigået til årets Cavling-pris på ryggen af den store debat om de etiske og journalistiske aspekter af tilblivelsen.
Det kan godt være, Mads Brügger og TV 2 glipper Cavling-prisen, men som et plaster på såret kan de glæde sig over, at Soundvenue kårede ’Den sorte svane’ som årets bedste danske serie. Med den begrundelse, at serien ud over de eksplosive afsløringer var et vovestykke af en slags, man sjældent ser i Skandinavien – og at den var fortalt med en gennemført dramaturgi og stilsans forankret i Mads Brüggers skarpsindige blik for detaljen.
Brügger & co. har i det store hele afvist den efterfølgende kritik, men er der intet, den danske dokumentarist – der tidligere har stået bag prominente film og serier som ’Ambassadøren’, ’Cold Case Hammerskjöld’ og ’Muldvarpen – fortryder, når det kommer til ’Den sorte svane’?
Og hvad mener han selv er seriens vigtigste eftermæle?
Det har vi talt med ham om i forbindelse med kåringen, ligesom vi har fået ham til at pege på sine egne favoritfilm og -serier fra året, der gik. Dem kan man læse om her, og vi kan godt love, at der er flere Brügger’sk overraskende bud iblandt.
Men her skal det handle om ’Den sorte svane’, set i bakspejlet på en stadig hastigt kørende bil.
Fanbrev fra mor til 13-årig
Mads, helt overordnet: Hvordan vil du beskrive din oplevelse af det her vanvittige år med ’Den sorte svane’?
»Det er noget af det vildeste, jeg nogensinde har prøvet i mit arbejdsliv. Man kan jo godt ad åre blive kynisk, hvis man er for længe i journalistik, i forhold til at man afslører det ene og andet, og så skal myndighederne gribe ind, og folk skal få øjnene op for, hvor alvorligt og forfærdeligt det er – og så sker der ingenting. Når man har haft den oplevelse x antal gange, indfinder kynismen sig jo«.
»Men at modtage et fanbrev fra en mor til en 13-årig dreng, hvor hun skriver, at han aldrig har gidet åbne en bog, og nu sidder han og læser alt, han kan få fingre i om momsregnskaber, momssvindel, fakturafabrikker osv. Det … kan selvfølgelig godt udvikle sig problematisk længere fremme, men … Det gør mig enormt stolt. At fem gange 50 minutter om økonomisk kriminalitet bliver en kæmpe succes også blandt unge mennesker, det er jo et glædesbudskab for alle, der synes, journalistik er vigtigt«.
Inden premieren på ’Den sorte svane’ hvad havde du så selv forventet ville ske?
»Jeg havde fornemmet, at det var et ganske særligt dyr, vi skulle til at slippe løs. Det tænkte jeg allerede, da jeg så råklip af de første fire programmer, hvor jeg nærmest var fysisk dårlig bagefter. Det er meget voldsomt. Så kan man sige – hvis det var en pressestrategi at først blive prøvet i byretten og så landsretten med et fogedforbud med ens hovedkilde, som nu er blevet ens modstander … i forhold til den virak og opmærksomhed det skaber, er buen ekstra hårdt spændt«.
Efter den første, nærmest uforbeholdne ros har I så også fået en del kritik, som du og TV 2 i store træk har afvist kategorisk. Er der noget af den efterfølgende kritik, der har bidt på?
»Dybest set nej. ’Den sorte svane’ er jo på alle leder og kanter ekstrem. Det er en ekstrem form for journalistik, som selvfølgelig også skal tryktestes og være genstand for kritik og polemik. Jeg havde også regnet med, at der ville være en bølge med huller i osten og hår i suppen«.
»Så har der været en del polemik om, at hun (Amira Smajic, red.) har været meddeler for politiet, men det synes jeg jo faktisk, at vi siger i afsnit 5. Vi går så tæt på, vi kan, på at sige det, og når vi ikke går hele vejen, er det jo på grund af hendes eksplicitte ønske om, at det ikke bliver stadset helt ud i pap, og det samme siger vores sikkerhedsrådgivere om trusselsbilledet – at det vil bære til bålet, hvis det bliver skreget ud over byens tage, at hun er politimeddeler«.
»Men at det bliver forvansket til, at vi har tilbageholdt oplysninger, forstår jeg slet ikke. Og jeg synes jo bare, det gør hende endnu mere interessant og spændende som hovedperson. Uanset hvad rokker det jo ikke ved de journalistiske afsløringer i ’Den sorte svane’«.
Et halsbrækkende projekt
Går det dig på, at seriens eftermæle er blevet mudret noget til – som vi senest har set ved forbigåelsen til Cavling-prisen?
»Jeg kan sagtens leve uden Cavling-komiteens kærlighed. Men altså … ’Den sorte svane’ er noget, der hele tiden er til forhandling og debat, og jeg betragter det som en buffet for journalister. Der er alt muligt, man kan gå i gang med at undersøge efter at have set ’Den sorte svane’. Men at bruge enormt meget tid og energi på at undersøge mediet, journalisterne bag og selve processen … det skal man selvfølgelig også hilse velkommen, men jeg synes, det er lidt fattigt eller synd, hvis det er det, der bliver brugt mest krudt på«.
»Men jeg tror ikke, at konklusionen om ’Den sorte svane’ er skrevet endnu«.
Hvad ser du selv i dag som seriens væsentligste aftryk?
»Det tror jeg er, at der er faldet nogle skæl fra danskernes øjne i forhold til ideen om Danmark som verdens mindst korrupte samfund. Og det er lykkedes at gestalte for danskerne, hvordan korruption og økonomisk kriminalitet fungerer i praksis. Hvilket sprog og hvilke begreber der knytter sig til det. Det er lykkedes i en grad, at det også har vakt opmærksomhed i Norge og Sverige, som har de samme problemer«.
Men i forhold til, om der er ting, du og I skulle have gjort anderledes, så er du ren Edith Piaf: Du fortryder intet?
»Man er jo nødt til at forstå, hvor halsbrækkende og udfordrende et projekt det har været. Der var flere gange undervejs, hvor jeg tænkte, at det her bliver aldrig udgivet – der kommer nogen og standser det. Man er også nødt til at forstå, hvor vild en kilde og medvirkende Amira Smajic er. At det lykkedes at komme i mål med en flyvefærdig tv-serie, er jeg simpelthen så stolt af. Så kan man godt sidde bagefter og overveje, om man skulle have gjort det ene eller andet anderledes, men det forekommer mig absurd i forhold til, hvor svær den var at have med at gøre«.
Har du haft nogen kontakt med Amira Smajic efterfølgende?
»Nej«.
Her til sidst: Laver I en toer?
»Øh, ikke i talende stund. Det må tiden vise, det er det, jeg kan svare«.
’Barbie’ og ’Den sorte svane’ er de to projekter, hvor ingen vil sige, der kommer en toer, men alle ved, at det er uundgåeligt!
»Hah, ja, men vi må se!«
’Den sorte svane’ kan ses på TV 2 Play.