Volcano Choir

Under udviklingen af Volcano Choirs første album var Justin Vernon i gang med at erobre verden med Bon Iver. Travlhed og det faktum at bandet bag Vernon – Collections of Colonies of Bees – endnu ikke kendte deres nye forsanger særligt godt, og omvendt, gjorde at numrene hovedsageligt blev til som puslespil over internettet med en smuk om end ustruktureret og ambient lyd som resultatet. Titlerne på det foregående og nutidige album, ‘Unmap’ fra 2009 og nu ‘Repave’, kan derfor nemt forstås, som om bandet her går efter en mere homogen og målrettet lyd.

Grandiositet er dog fortsat et centralt element. Åbneren ‘Tiderays’ kaster med sine marchtrommer nærmere tankerne mod Bon Ivers andet album end Volcano Choirs første. Det samme gør ‘Acetate’ og ‘Comrade’. Et lækkert lille fingerplukket guitarriff er hyppigt udgangspunktet, hvorfra store trommer og alverdens små instrumentale, elektroniske, og samplede lækkerier overtager for at kulminere i enorm vokal og rumklang.

Læs også: Guide: Fem arvtagere til Bon Iver

Andre sange som ’Alaskans’ og ’Keel’ holdes nede og giver tekster om Vernons egen hjemstavn og de tyste musikalske elementer mere plads, hvilket tilbyder en fornem vekselvirkning fra de store sanges mere anmassende natur.

For fans af Bon Ivers andet album er det her rendyrket guddommelighed på spor – Vernon er alene på de to første sange mere tilstede i ånd og vokal, end han var på hele det forrige album. For ambient- og instrumentalfans er det måske lidt for stort og lidt for ekstrovert, den måde Volcano Choir er kravlet ud af krattet og op på stien.