Animal Collective – lost in distortion

Halvanden times koncert, og kun tre små pauser undervejs. Det var tre veloplagte musikalske cyber-hippier, oprindeligt fra Baltimore, nu New York, der onsdag aften fulgte op på sidste års berømmede optræden på Roskilde Festival i kølvandet på deres ottende album, ‘Strawberry Jam’, og med det niende i formgivningsfasen allerede.

Som på albummet var koncerten i høj grad præget af elektronisk formidling. Forsynet med hver deres sampler eller loopanordning, udover synthesizere og percussion, flettede de stemmer og organiske støjbider med en imponerende fornemmelse for hinanden og numrenes struktur. Af samme grund er bandets faste fjerdemand, guitaristen Deakin, ikke med på turneen. Det har ganske enkelt ikke har været nødvendigt.

Men en trebenet tiger bider som bekendt ikke mindre hårdt. Med et lydspektrum konstant i den lyse ende, fra lyden af skinger verdensmusik på tynd vinyl til lyde, som kun hunde kan høre, fik ørene noget at svede over i de lange, konstant pulserende musikalske udladninger.

Det var som klanglig impressionisme, hvor attraktion og fortabelse delte udgangspunkt. Monotonien blev nemlig dyrket mere for sin egen skyld, end den blev sat effektivt i spil for publikum. Kun få gange blev man overrasket af et skarpt forførende element, som eksempelvis Avery Tares gennemtrængende vokal eller det ligefremt melodiøse ønskeben af et hit, ‘Peacebone’. Så i sidste ende blev man efterladt lidt fortabt i forvrængningerne. Dog stadig med et særligt blik på noget dragende utraditionelt og forfriskende kompromisløst.