50 Cents koncert på Smukfest sluttede med en halv times total ligegyldighed
KONCERT. Det startede så godt det hele.
… eller, det startede med en selvsmagende reklame for 50 Cents filmnetværk, 50 Cent Action, der kørte over storskærmene, en halv time før aftenens hovedperson trådte ind på scenen.
»En af de største musikhistorien«, blev han kaldt af konferencier Pelle Peter Jencel, der også lovede os den største produktion på Smukfest nogensinde. En heftig byrde at bære selv for et hiphopkoryfæ som Curtis Jackson alias 50 Cent.
Efter en øjensynligt AI-genereret intro, hvor 50 Cent transformerede sig selv fra albumcover til albumcover, trådte hovedpersonen ind på scenen til ’What Up Gangsta’ omgivet af en hypeman på hver side. En entourage, der fulgte ham igennem hele sceancen.
Selvom Jackson havde flere penge om halsen, end den gennemsnitlige dansker er god for i banken, var der mere charmetrold end gangster over hans optræden.
Colgate-smilet blev flashet flere gange under koncerten end den attitude, der normalt følger med en skudsikker vest, som ellers har været et ikonisk look for ham gennem tiden. Han virkede – trods det ry, han tidligere har opbygget – oprigtigt glad for at være der.
Håndlangerne blev undervejs suppleret af ni letpåklædte kvindelige dansere, der med løstsiddende hofter fik vrikket publikum igennem størstedelen af 50 Cents hitkavalkade. Hovedpersonen selv slap heller ikke for en lapdance under et remix af Snoop Doggs ’Drop It Like It’s Hot’.
Generelt formåede Jackson at holde fast i TikTok-generationen med første vers og omkvæd af næsten alle sange, han spillede. Vers, omkvæd, ny sang, repeat.
50 Cent er ikke den store sanger. Alligevel lykkedes det charmetrolden, med en del hjælp fra publikum, at kæmpe sig igennem Nate Doggs omkvæd på hittet ’21 Questions’ på en charmerende måde. Det er dog svært at tage en kærlighedssang seriøst, når ham, der synger den, er omgivet af letpåklædte kvinder, der twerker op ad ham på skift.
Selvom danserne i undertiden var malplacerede, var det værre, når de ikke var til stede. 50 Cent og hans hypemen havde simpelthen svært ved at fylde scenen ud trods ihærdige forsøg på at dække den til med røgkanoner. Den angiveligt kæmpestore produktion blev for meget for trioen.
Med en guldkædeklædt løve på bagskærmen formåede 50 Cent at trække stemningen ned med ’I’m the Man’, inden han spillede sit allerstørste hit. Et underligt træk, der ikke kunne dækkes af, hvad der meget vel kan være de største konfettikanoner, der nogensinde er skudt af sted på Bøgescenen – det må være der, produktionsbudgettet er endt.
50 Cent fik dog genoplivet publikum med ’In Da Club’. Dette trods intern uenighed på scenen om, hvilken side publikum skulle kaste sine hænder til først. Det er altså også noget bøvl med højre og venstre.
Og det var her, koncerten skulle have endt. Desværre havde 50 Cent fået mere spilletid, end hvad godt er for hiphopikonet.
Vi skulle også trækkes igennem en halv time med mindre kendte sange, et dubstep-danseshow, en simuleret Nicki Minaj-feature og en helt masse ligegyldighed, før koncerten nåede sin konklusion.
Det var tydeligt, at de første knap 20 numre udgjorde et skarpskåret sæt, der var blevet nøje tilrettelagt. Lige så tydeligt var det, at resten af koncerten var det stik modsatte. Det var et slattent punktum på, hvad der indtil da havde været en ganske habil koncert.
»At some point we’ve got to leave«, fik 50 Cent sagt i løbet af den sidste halvleg. Hvor ville jeg dog ønske, han havde fulgt sit eget råd.
Kort sagt:
50 Cent leverede en times skarpskåret koncert med sine største hits på Smukfest. Derefter leverede han total ligegyldighed med de sørgelige rester.