Forvandlede Blaue Blume satte himmel og hav i bevægelse på Syd For Solen
KONCERT. Der er et før og et efter Blaue Blumes første dansksprogede album, ’Regnvåde sale’, der udkom i starten af året. Sammen med modersmålet lukkede bandet op for en ny umiddelbarhed i deres gennemkomponerede og sofistikerede elektrorock.
På Syd For Solen mærkede man med det samme de nye vinde, der blæser i bandets udtryk, da forsanger Jonas Smith indtog scenen med den nedbarberede ’Falder himlen nu’, der også åbner pladen. Med et ubegribeligt vokalt overskud fraserede Smith med en duvende lys mildhed.
Man var øjeblikket fanget af hans intense vokal: fjerlet, omskiftelig og fløjlsblød som det stof, der var hængt op over bandet og lignede en skybanke.
Efter den følsomme start satte bandet ind med knogleruskende bas og trommer så stramme, at hvert slag føltes som en musefælde, der klappede.
Bandet spillede med en overlegen og kampklar energi, som de holdt fast i hele vejen igennem. De nye danske numre kastede et flot lys på de ældre kompositioner, som tydeligt skilte sig ud.
’Bombard’ blev ypperligt bygget op med sværmende guitar, brølende modularsynth og katapultiske trommefills, og da det hvide klæde over bandet pludselig begyndte at hæve og sænke sig i bølgende krusninger, føltes det som om, at himmel og hav blev sat i bevægelse. Et simpelt visuelt greb med en overraskende stor effekt.
For det er virkelig voldsomme kræfter, Blaue Blume råder over. Det blev også klart, da de spillede den mastodontiske synthrockhymne ’Det er din kærlighed’.
Omkvædet blev leveret med så rensende en storladenhed, at man følte sig lidt lettere, da musikken efterfølgende landede i det henslængte groove.
Sjæleren ’Det husker jeg’ fik et nyt betydningslag, da Smith forklarede, at teksten er inspireret af den katolske skytsengel Sankt Cæcilia for musik og for de blinde. Også her viste bandet muskler i den udkrængende og hårdslående outro.
Man kunne kun overgive sig til bandets stratosfærisk fyldige lyd, der greb fat om publikum med en cinematisk kraft. Men danse skulle vi også, da ’Følsom dreng’ sluttede med fire i gulvet og satte publikum i svingninger.
Koncerten endte med de fræsende Blaue Blume-klassikere ’Macabre’ og ’Crush’, som sluttede med Smiths besættende vokal, der havde været rumfart over de elektrorockede himmelrum og nu stod tilbage helt nøgen og porøs. Et bevægende punktum for en aldeles gennemført koncert.
Kort sagt:
På Syd For Solen viste Blaue Blume, hvilke voldsomme kræfter de besidder. De satte himmel og hav i bevægelse med Jonas Smiths himmelstræbende vokal og bandets stramt orkestrerede og velspillede synthrock.
