’House of Guinness’: Netflix-serie om Guinness-dynastiet fra manden bag ’Peaky Blinders’ er et magnetisk familiedrama
Hvis du primært kender det irske bryggeri Guinness for de skummede og kraftige pints, er du ikke alene. Der er nemlig helt sikkert mange, der på et tidspunkt har stiftet bekendtskab med den irske nationaldriks karakteristiske smag.
Omvendt er det nok de færreste, der kender til bryggeriets historie og det magtfulde familiedynasti bag. Men i ’Peaky Blinders’-skaber Steven Knights nye Netflix-serie ’House of Guinness’ får du en dramatisk og detaljeret indføring i Guinness’ markante historie og rolle i både Irland, USA og resten af verden.
Et fejende flot og velspillet kostumedrama, der også er endnu et stormfuldt og seværdigt peep show til kulisserne bag en rig, dysfunktionel familie i stil med ’The Sopranos’ og ’Succession’ – dog uden at nå de samme højder.
Serien er sat mod et historisk bagtæppe i Dublin i 1868, hvor Benjamin Guinness, der på daværende tidspunkt var direktør for bryggeriet, sover ind.
Hans fire børn, Arthur, Benjamin, Edward og Anne står tilsyneladende til at skulle arve Guinness-imperiet, men til deres store overraskelse har deres far sørget for, at han stadig har final say fra det hinsidiges.
Benjamin, der kæmper med alkoholisme, og Anne, hvis køn begrænser hendes indflydelse, marginaliseres i familieforetagenet, mens de to andre sønner, Arthur og Edward, får mulighed for at køre imperiet videre – men kun hvis de gør det sammen.
Mens brødrene søsætter en ambition om en udvidelse til USA, hvor markedet og potentialet for salg af Guinness er stort blandt de mange europæiske (og irske!) indvandrere, havner firmaet midt i en nationalpolitisk konflikt, der blandt andet involverer det Irske Republikanske Broderskabs kamp for løsrivelse fra Storbritannien.
Med ‘House of Guinness’ har Knight allieret sig med et af de nulevende medlemmer fra den store Guinness-klan, Ivana Lowell, som er krediteret på serien som executive producer. Det var hende, der fik idéen til serien og gav Knight et fundament at bygge dramaturgien på.
Indblandingen fra en efterkommer er selvfølgelig ikke nødvendigvis en god idé, når disse typer fortællinger overføres til film og tv, men i dette tilfælde kan man mærke, at det har givet serien autenticitet og en masse intern viden om Guinness-familien, som folkene bag formentlig ellers ikke har haft adgang til.
Det kommer især til udtryk gennem portrætterne af de fire børn, der både skitseres detaljeret som mennesker og (for nogle af dem) modvillige forretningsmænd, lige dele velsignede og forbandede af deres forfædres succes, rigdom og berømmelse.
Særligt ældstesønnen Arthur skal både balancere politiske ambitioner og et proformaægteskab med en kvinde, mens han lever i frygt for skandalen om at blive outet for sin skjulte homoseksualitet. Han spilles formidabelt med fyrigt temperament og stram victoriansk facade af Anthony Boyle fra ’Masters of the Air’, og scenerne mellem ham og Louis Partridges mere tilknappede arbejdsnarkoman, den yngste søn Edward, er yderst veleksekverede.
I de mindre, men stadig markante biroller er James Norton og Niamh McCormack standouts i det enorme cast som henholdsvis Sean Rafferty, en loyal og intimiderende Guinness-ansat, og Ellen Cochrane, et handlekraftigt medlem af Det Irske Republikanske Broderskab.
Og så er det herligt at se Jack Gleeson (Joffrey fra ’Game of Thrones’) lyse op i rollen som den opportunistiske forretningsmand Byron Hughes, der er tættere forbundet med Guinness-familien end som så.
Men det er ikke kun Guinness-familien og de stygge faderkomplekser, der gør serien interessant. Det historiske bagtæppe med konflikten mellem Det Irske Republikanske Broderskab og Storbritannien, masseudvandringen til USA og de barske efterdønninger fra den store hungersnød integreres effektivt i fortællingen, og de flotte kostumer og kulisser gør det utrolig let at lege med på illusionen.
Jeg kunne godt have undværet det lidt poppede og flamboyante udtryk, serien ofte stiler efter, især med de småirriterende mellemtekster, der dukker op på skærmen og pædagogisk oversætter datidens beløb til nutidens valutakurser.
Lydsporet domineres også af moderne pop- og hip-hop-sange, et selvbevidst og lidt belastende krydderi, som blandt andet blev brugt i en ellers glimrende serie som ’Dickinson’. Her virker det for kalkuleret og bryder for meget med seriens grundstemning.
Ser man bort fra det, er Steven Knights nye serie absolut bingeværdig.
Kort sagt:
De mange magtkampe, familieskænderier og skandaler lurer overalt i den fascinerende og stortanlagte ’House of Guinness’, der vil rumstere i baghovedet på dig, næste gang du bestiller en Guinness.
Anmeldt på baggrund af hele sæsonen.