‘Small Things Like These’: Ny film er spild af Cillian Murphy
Man plejer at sige, at nybagte Oscar-vindere kan vælge, lige hvad de vil som deres næste projekt.
I Cillian Murphys tilfælde er ’Oppenheimer’-triumfen blevet vekslet til et veritabelt passionsprojekt.
Den irske skuespiller har både hovedrollen og agerer producer på Tim Mielants’ Berlinale-prisvinder ’Small Things Like These’, der behandler et af de helt store traumer i Irlands historie: De såkaldte Magdalene-vaskerier drevet fra 1920’erne og frem til 1990’erne af den katolske kirke som arbejdslejr for kvinder, der ikke passede ind i den dogmatiske samfundsorden. Mange af dem døde i vaskerierne under slavelignende forhold.
Murphy spiller familiefaren og kulminearbejderen Bill Furlong, der op til julen 1985 i en irsk flække får øjnene op for, hvad der egentlig foregår i det lille lokalsamfunds skygger.
Da han en dag skal aflevere kul på det lokale kloster, ser han en pige forsøge at flygte og brutalt blive fastholdt. Og på køreturen hjem møder han en ung dreng, der minder ham om ham selv, da han var lille. Det får Furlongs barndom og nutid til at flyde sammen, mens han indser, at hans egen mor var i risiko for at blive sendt til vaskerierne som ung alenemor, da han var lille.
Erkendelsen af længe at have set intetanende til, mens klosteret førte sit skyggespil, begynder at dæmre for den indelukkede far. De bange anelser kommer ud i lys lue, da en ung kvinde fra det nærliggende kloster søger tilflugt i hans lade. Skal han hjælpe hende eller bidrage til opretholdelsen af den etablerede orden?
’Small Things Like These’ handler om at se stiltiende til over for systemisk uretfærdighed – et emne, der i høj grad burde ræsonnere i samtiden, hvor vi i Vesten konstant konfronteres med vores rolle som tavse vidner til umenneskeligheder ved verdens brændpunkter.
Desværre for filmen er instruktør Tim Mielants alt for sky i sin udforskning af Furlongs moralske dilemma, og hvad der egentlig foregår på klostret. Modsat en film som Malou Reymanns ’Ustyrlig’, der i det mindste viste os livet på Sprogø gennem kvindernes øjne, nærmer Mielants sig kun emnet indirekte – gennem vidnets øjne.
Det kunne have været interessant, hvis filmen havde haft et bedre blik for det lokalsamfund, den gerne vil skildre. Hvor klostret har en finger med i spillet i hvert hjørne af samfundet, og hvor alle er afhængige af overnonnens gunst (spillet isnende af altid seværdige Emily Watson, der vandt en birollepris på Berlin Film Festival for præstationen), hvilket gør det så meget desto sværere at sige fra i et rigidt klassesamfund.
Filmen siger ganske vist disse ting direkte, men den formår aldrig at vise dem i egentlig seværdige scener. I stedet bærer filmen præg af Cillian Murphy, der stirrer tavst frem for sig, mens hans indre verden krakelerer. Grebet med at blande fortid og nutid og vise, hvordan fortidens spøgelser hele tiden flytter med karaktererne, kunne have været interessant, men igen er det, som om instruktøren ikke har noget egentlig udsagn om, hvordan personlige minder spiller ind i den kollektive hukommelse.
I stedet medvirker de konstante skift i tid til at punktere filmens tempo, og det stille opklaringsarbejde, Furlong udfører i filmens nutid, som aldrig rigtig bliver spændende eller vedkommende.
’Small Things Like These’ har alle markørerne af et »vigtigt« værk, men desværre ikke meget andet.
Kort sagt:
Cillian Murphys store talent spildes i fodslæbende film om et af Irlands mørkeste kapitler.