SÅ DU DET? Noget siger mig, at 2026 bliver 10/10.
For jeg har næsten ikke engang nået at hoppe ind i det, inden jeg allerede har set en måske/måske ikke-mafioso kaste om sig med falsetter og balletarme og overværet en mor synge (ja… synge) Suspekts ’Sut den op for slap’, mens hendes søn i børnehavealderen ’hepper’.
Vær velkommen herrens år, den ukuelige selvtillid og de særprægede valg – og velkommen tilbage til ’X Factor’: Det folkelige guilty pleasure-format, hvor drømme både smedes og smadres, og hvor der opfindes egne bydeformer som »interessantificer« og tales om erotiske lyde fra teenagedrenge.
Åh, Blachman – skøn, fodfobisk og farligt tæt på at blive censureret som altid, men som noget helt nyt nu flankeret af Benjamin Hav og Drew Sycamore.
Ja, lad os derfor også byde velkommen til hitprogrammets debuterende dommere og endnu et par danske artister, der bliver en del af talentshowets hall of fame – og som med privilegier og forpligtelse skal udfylde hughnormous stole.
For mentorer, der tidligere har siddet ved det x’ede bord, er blevet alt fra elsket og udskældt til neglelaksikoner og colachips-konger. Og selvom én (læs: Remee) forsøgte at bilde os ind, at ’One Night in Bangkok’ er en ABBA-sang, har de konkurrerende kendisser formået at levere musikalsk public service, gedigen underholdning og oh so many fights. Suk og snork.
Jo jo, trekantsdramaer kan immervæk være lige så slibrige og seerlokkende som auditionmontager med håbefulde ’sangere’. Alligevel har det været umådeligt trættende, når bedømmelserne i tidligere sæsoner lugtede lidt for meget af småligt hævntogt og testosterontung hanekamp.
Nu er det jo ikke ligefrem, fordi der er gjort noget ved den åbenlyse kønsulighed (to mænd, én kvinde – kun byttet rundt i én ud af 7000 sæsoner), og den klassiske dommerdisciplin ud i lange, eksistentielle rants om alt fra semantik til armhulehår er rigtignok (fortsat) mandsdomineret. Ps. Held og lykke til værtsskatten Maria Fantino, når I går live!
Kald det fingerspidsgefühl, kald det et nytårsforsæt om optimistisk manifestation, men jeg fornemmer dog trods alt, at den på alle måder likeable dommertrio holder sig fra pattebarnskonflikter og i stedet samler sig om en homogen grundtone – men gudskelov uden samme lyd.
Jeg spår varieret kost a la:
– Blachman genskaber sin ’X Factor’-signatursound: sfærisk, ukulelet fe-sang fra nord, der giver kuldegysninger og efterskolekonnotationer.
– Sycamore leder efter Mariah Carey-håndværk og internationalt udsyn og bringer læder og fraseringer ind i studie og danske stuer.
– Hav … ja, måske noget med Lukas Graham, eller poetry slam møder Bollywood?
Ligegyldigt hvad bliver det indiskutabelt en fremragende og velklingende (dommer)sæson – og jeg stemmer på den første, der giver mafiosoen et wildcard.
‘X Factor’ kan ses på TV 2.