Bruno Mars lancerer første soloalbum i 10 år med den festlige single ‘I Just Might’

Bruno Mars lancerer første soloalbum i 10 år med den festlige single ‘I Just Might’
Bruno Mars. (Foto: Denise Truscello/Getty Images)

Tidligere på ugen kunne Bruno Mars helt kortfattet afsløre, han var »færdig« med et nyt album.

Nu har popstjernen gjort alvor af teaseren ved officielt at annoncere sit første soloalbum i et årti. Pladen hedder ‘The Romantic’ og har fået udgivelsesdatoen 27. februar, skriver Pitchfork.

Nyheden kommer sammen med den funk-festlige førstesingle ‘I Just Might’. I den tilhørende musikvideo tager Bruno Mars tilværelsen som soloartist meget bogstaveligt, idet han spiller samtlige instrumenter på én gang.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mars bygger her videre på den bløde 70’er-lyd, han kastede sin kærlighed over sammen med Anderson .Paak på fællesalbummet ‘An Evening with Silk Sonic’ fra 2021.

Siden Silk Sonic-projektet har han fortsat dedikeret sig til musikalske samarbejder. I 2024 udgav han ‘Apt.’ med Blackpink-medlemmet Rosé, stripklub-hymnen ‘Fat, Juicy & Wet’ med Sexyy Red og kæmpehittet ‘Die With a Smile’ med Lady Gaga.

Hans seneste soloalbum er ’24K Magic’ fra 2016.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af