De Høje Hæle

Det var en mindre befrielse, da lømmeltrioen for et par år siden kom knallertfræsende ud af undergrunden med deres vidunderligt uprætentiøse og punksprælske dansksprogede knaldperler, hvor teksterne vægtede humor og en elskværdig naivitet over alvor og tyngende selvhøjtidelighed. Man blev ganske enkelt i skidegodt humør af at være i selskab med gutterne. Det bliver man heldigvis fortsat af deres andet album, som byder på mere af samme herligt flabede skuffe.

At den bøllede og naivistiske charme er intakt lader sig eksempelvis høre på den hektisk speedede ‘Blærerøvsbetændelse’, der er gnistrende drengerøvspunk i UG-klassen. Den knasende ‘Ude i kulden’ er ligeledes glimrende: »Du kom ud af mulden / ud af skeden / ud i kulden / i stilhed bliver du revet rundt / når det gør godt så gør det ondt«, synger frontmand Magnus Knudsen. Tak spids for en ilddåb! Her tages tilløb til en mere alvorlig tone, hvor tempoet er sænket en smule til fordel for en mere gumpetung og vuggende stemning, der faktisk klæder trioens udtryk fortrinligt.

Læs anmeldelse: De Høje Hæle ‘Skal vi aldrig videre?’

På samme måde fungerer det fint, når Andrea Aagaard fra de nu opløste poppunkere Dig & Mig bidrager med vokal på tre af albummets ni numre, hvoraf navnlig den narcissistiske hymne ‘Rundt’ får denne lytter til at trække på smilebåndet.

De gode takter fra debuten fortsættes, og samtidig afsøger trioen tilpas meget nyt terræn, så ‘Mund til mund’ bliver et album, som lever sit eget liv uden noget behov for kunstigt åndedræt.